Rykker FAQ
Hvis en faktura ikke bliver betalt til tiden, bliver der rykket for betalingen. Alle fakturaer har en forfaldsdato, og der sendes i alt 3 rykkere, hvor den sidste er en varsel om overdragelse til inkasso.
Rykkere sendes til den e-mail-adresse, der er tilknyttet din konto. Den 3. rykker sendes også via e-Boks til erhvervskunder, i tilfælde af at du har problemer med din e-mail eller er gået væk fra den uden at have opdateret dine kontaktoplysninger.
Vigtigt ved rykkere
Manglende betaling kan føre til inkasso, lukning af din konto og betydelige ekstra omkostninger. Reagér hurtigst muligt, hvis du modtager en rykker.
Der medfølger altid en fakturakopi med rykkeren. På fakturaen er det specificeret, hvad du bliver opkrævet for. Åbner du rykkeren som PDF, skal du huske at kigge på de følgende sider.
Din faktura er sendt til den e-mail-adresse, der fremgår af rykkeren, medmindre du har aftalt betaling via EAN. Tjek at adressen er korrekt, og at dit spamfilter ikke har fanget den.
Du kan med fordel benytte en e-mail-adresse hos os. Er adressen ikke korrekt, skal du opdatere dine kontaktoplysninger.
Det kan naturligvis ske, at betalingen for en faktura smutter, hvis du har været på ferie eller alvorligt syg. Er det tilfældet, og er din tidligere betalingshistorik i orden, annullerer vi gerne den seneste rykker efter aftale.
Kontakt os på netsite@netsite.dk og oplys dit kundenummer, så finder vi en løsning. Vi vil i den forbindelse også bede dig overveje Betalingsservice, så fremtidige rykkere undgås.
For hver rykker pålægges et gebyr på 100,-. Gebyret dækker de administrative omkostninger forbundet med rykkerprocessen. Bliver gebyret ikke betalt, tilskrives det automatisk saldoen på din følgende faktura.
Du modtager op til 3 rykkere. Den 3. rykker er en inkassovarsel, hvilket er sidste varsel, inden sagen overdrages til retslig inkasso hos Collectia (eksternt inkassofirma). Det er derfor vigtigt, at du betaler den 3. rykker rettidigt, da der er betydelige omkostninger forbundet med inkasso.
Ved overdragelse til inkasso opsiges alle dine services, og din adgang til kontrolpanelet lukkes. Det sker, fordi services ikke kan forblive aktive uden betaling.
Der sker ingen genåbning, uden at du kontakter os og aftaler det. Din skyldige saldo vil fortsat skulle betales til Collectia. Vi kan ikke holdes ansvarlige for tab som følge af misligholdelse af betaling.
Nej, manglende betaling er ikke en opsigelse. Har du modtaget en rykker, betyder det, at du har et aktivt abonnement, og du vil fortsat blive opkrævet. Domæner og andre services kan have stor værdi, så der kræves altid en aktiv opsigelse via kontrolpanelet.
Bemærk dog, at hvis sagen overdrages til inkasso, opsiger vi alle dine services. Det skyldige beløb skal fortsat betales, også selvom dine services er blevet opsagt. Det er derfor vigtigt at reagere i tide.
Er du i tvivl om status på dine abonnementer, kan du se dem i kontrolpanelet eller kontakte os. Læs mere i vores guide til opsigelse.
Hvordan undgår jeg rykkere?
Den nemmeste måde at undgå rykkere er at tilmelde dig Betalingsservice. Fremtidige fakturaer betales så automatisk til tiden. Du modtager fortsat fakturaer på din e-mail, og der er ingen omkostninger for dig ved tilmeldingen.
Bemærk, at en tilmelding til Betalingsservice kun dækker fremtidige opkrævninger. Kun fakturaer, hvor det udtrykkeligt fremgår, at beløbet trækkes via Betalingsservice, er omfattet. Eksisterende ubetalte fakturaer skal stadig betales manuelt.