Gå til kurv

Opdatering af kontaktoplysninger

Det er vigtigt, at vi altid har dine aktuelle kontaktoplysninger. Din e-mailadresse bruges til fakturaer, login-links og vigtig information om dine services.

Du har selv ansvaret for løbende at opdatere dine kontaktoplysninger hos os, så vi altid kan nå dig på den korrekte e-mailadresse eller mobilnummer.

Hvordan opdaterer jeg mine kontaktoplysninger?

Kontaktoplysninger opdateres via identitetsverifikation med MitID. Det gælder både privatkunder og virksomheder. Det er et krav i henhold til NIS 2-direktivet, at vi som udbyder kan verificere identiteten på vores kunder.

  1. Log på netsite.app

  2. Klik på Konto i menuen til venstre.

  3. Klik på Log ind med MitID øverst på kontosiden. Virksomheder bruger MitID Erhverv.

  4. Når du er logget ind med MitID, kan du redigere telefonnummer, primær e-mail og sekundær e-mail direkte på siden. Det er de eneste felter, du selv kan ændre.

Efter MitID-login henter vi automatisk navn og adresse fra de officielle registre:

  • Privatkunder: navn og adresse hentes fra CPR-registret.

  • Virksomheder: firmanavn og adresse hentes fra CVR-registret, og kontaktperson er den person, der logger ind med MitID Erhverv.

Disse felter kan derfor ikke redigeres direkte i kontrolpanelet - de følger altid de officielle registre.

Ændring af navn

  • Privatkunder: dit navn følger CPR-registret. Hvis du skifter navn officielt, opdateres det automatisk, næste gang du logger ind med MitID.

  • Virksomheder: firmanavnet følger CVR-registret og opdateres automatisk derfra. Kontaktpersonen er den medarbejder, der er logget ind med MitID Erhverv - skal kontaktpersonen ændres, skal en anden medarbejder logge ind med MitID Erhverv på kontoen.

Skal kontoen selv overgå til en anden person eller virksomhed - f.eks. fra privat til dit eget firma, ved ejerskifte eller virksomhedsoverdragelse - er det ikke en navneændring, men en overdragelse af abonnement.


E-mailadresser på din konto

Du kan tilknytte op til 2 e-mailadresser til din konto via Konto-siden i kontrolpanelet:

  • Primær e-mail — bruges til fakturaer, login-links og sikkerhedsbeskeder.

  • Sekundær e-mail — fungerer som backup-kontakt, hvis vi ikke kan nå dig på den primære adresse.

Vi anbefaler, at den primære e-mailadresse tilhører DNS-, domæne- eller webhotel-administratoren. Du kan også tilmelde kontoens abonnementer til betaling via Betalingsservice.

Hvad bruges mine kontaktoplysninger til?

  • Vi bruger din e-mailadresse til modtagelse af fakturaer, login-links og anden vigtig information vedrørende dine services hos os.

  • Vi sender dig ingen nyhedsbreve eller lignende, kun vigtig information.

  • Din postadresse er påkrævet i forbindelse med domæneregistreringer og kan fremgå af offentlige domæneregistreringer.

Angiv et mobilnummer

I det tilfælde at du mister adgang til den tilknyttede e-mailadresse, kan vi bruge telefonnummeret til at kontakte dig. Derudover har vi brug for dit mobilnummer ved akutte problemer - f.eks. ved misbrug af din konto eller manglende betaling.

Ofte stillede spørgsmål

Verifikation via MitID sikrer, at kun du kan ændre dine kontaktoplysninger. Det er desuden et krav i henhold til NIS 2-direktivet, at vi kan verificere identiteten på vores kunder. Navn og adresse opdateres automatisk fra CPR-registret (privatkunder) eller CVR-registret (virksomheder), så vi altid har korrekte oplysninger.

Ja, du kan give andre adgang via gæsteadgang. Så behøver du ikke dele dine egne login-oplysninger.

Læs mere om tilknytning af MitID til din konto. Hvis du ikke har MitID, kan du kontakte os på netsite@netsite.dk, så hjælper vi dig med at opdatere dine oplysninger.

CVR-nummeret kan ikke ændres på et eksisterende kundenummer. Det gælder uanset om virksomheden har fået nyt CVR-nummer (f.eks. ved virksomhedsomdannelse eller fusion), om det oprindeligt er blevet indtastet forkert, eller om abonnementerne skal flyttes til et andet selskab. Årsagen er, at abonnementer, fakturahistorik og domæneregistreringer er juridisk bundet til den virksomhed, der står på kontoen.

I stedet skal abonnementerne overdrages til et kundenummer med det nye CVR-nummer. Skriv til netsite@netsite.dk med dit kundenummer, så sender vi et unikt link til ordreflowet. På trin 2 (Kunde) skal du huske at vælge Ny kunde, medmindre det nye CVR-nummer allerede er tilknyttet en eksisterende Netsite-konto. Se overdragelse af abonnement for fremgangsmåden.

Er dit nuværende CVR-nummer blevet inaktivt i CVR-registret, modtager du automatisk en e-mail fra os. Se Ugyldigt CVR for det forløb.