Overdragelse af abonnement
Hvis du skal overføre domæner eller andre services til en anden person eller virksomhed, kan du overdrage dine abonnementer hos Netsite. Det kan f.eks. være relevant ved virksomhedsoverdragelse, ejerskifte eller hvis en anden skal overtage ansvaret for et domæne.
Et domæne og de tilknyttede services (DNS/navneservere, e-mail og webhotel) hører altid sammen og tilhører den samme kunde. De kan ikke deles op mellem flere kunder. Ved en overdragelse følger de derfor automatisk med domænet over til den nye kunde. Der er ikke noget, du eller den nye ejer skal flytte eller sætte op separat.
Hvordan overdrager jeg et abonnement?
Identificer hvad der skal overdrages ved at kigge på netsite.app under Økonomi → Abonnementer. Bemærk eventuelt i bunden af oversigten, om du har flere end 10 abonnementer (Viser 1 til 10 ud af x poster).
Start overdragelsen ved at sende en e-mail til netsite@netsite.dk, hvori du specificerer hvilke abonnementer der skal overdrages, eller om det er alt under kontoen. Du skal inkludere dit kundenummer.
Vi returnerer et link til dig, som den nye kunde kan bruge til at oprette og validere sig hos Netsite samt betale for domæneoverdragelserne.
- Normalt koster en domæneoverdragelse kr. 90,- inklusiv moms, men i enkelte tilfælde kan omkostningerne være højere - se vores priser.
- Bemærk: Skal der overdrages til en eksisterende Netsite-kunde, logger de bare på ved køb med deres e-mail.
Overdragelsen er på hold, indtil den nye kunde har oprettet sig, og vi kan gennemføre overdragelserne. Indtil da har du stadig domænerne, men herefter afsluttes opgaven.
Når overdragelsen er gennemført, har den nye kunde fuld adgang til de overdragne abonnementer via sit eget kontrolpanel.
Hvad følger automatisk med?
Et domæne og de services, der er knyttet til det, hører altid sammen. DNS og navneservere, e-mail og webhotel tilhører den samme kunde som selve domænet og kan ikke deles op mellem flere kunder. Derfor følger alt det, der hører til domænet hos Netsite, automatisk med over til den nye kunde. Hjemmeside, e-mailkonti, databaser og DNS-opsætning fortsætter uændret. Den nye ejer overtager altså det fulde abonnement, præcis som det er, uden at noget skal flyttes eller sættes op på ny.
Har et webhotel tilknyttet alias-domæner (flere domæner, der viser den samme hjemmeside), er de en del af webhotellet og følger med, når det overdrages. Skal et alias-domæne i stedet overdrages for sig selv, fjerner vi det først fra webhotellet, så det står som et selvstændigt domæne. Er det aktuelt, er du velkommen til at skrive til os på netsite@netsite.dk.
Bruger domænet navneservere eller hosting et andet sted end hos Netsite, er det den nye ejers egen opsætning, som ikke berøres af overdragelsen. Det er kun de services, I har hos Netsite, der følger med abonnementet.
Vær også opmærksom på følgende
Hvis der overdrages domæner som .com og .org, dvs. gTLD'er, skal den nye tilknyttede e-mailadresse verificeres inden for 14 dage i henhold til ICANNs e-mail-verificering.
Ved overdragelse af gTLD'er (.com, .org, .net m.fl.) til en ny registrant ændres navn, organisation og/eller e-mailadresse, hvilket får ICANN til at låse domænet mod flytning til en anden udbyder i 60 dage. Låsen kan fjernes inden for 14 dage via et link i den bekræftelsesmail der sendes i forbindelse med ændringen. Planlægger den nye ejer at flytte domænet væk fra Netsite, bør dette link anvendes hurtigt.
Kontoen der skal overdrages eller overdrages fra, må ikke have ubetalte fakturaer. Allerede bogførte fakturaer skal betales, og I kan afregne internt, hvis I har brug for dette. En saldo kan altid udlignes via Økonomi på netsite.app.
Sker overdragelsen, fordi virksomheden har fået nyt CVR-nummer (f.eks. ved virksomhedsomdannelse eller fusion), skal du være opmærksom på at vælge Ny kunde på trin 2 i ordreflowet, medmindre det nye CVR-nummer allerede er tilknyttet en eksisterende Netsite-konto. Det nye CVR-nummer udgør en ny juridisk indehaver og kan derfor ikke ligge på det gamle kundenummer.
Er den oprindelige indehaver gået konkurs, skal vi modtage skriftligt samtykke fra konkursboet direkte fra den kurator, som skifteretten har udpeget, før overdragelsen kan gennemføres. Aktiver tilhører konkursboet, indtil boet er afsluttet.
Ofte stillede spørgsmål
En domæneoverdragelse koster normalt 90,- inklusiv moms pr. domæne. I enkelte tilfælde kan der være højere omkostninger - se vores priser. Overdragelse af øvrige services som webhotel og DNS er uden ekstra omkostninger.
Ja. Når den nye kunde modtager overdragelseslinket, logger vedkommende bare på med sin eksisterende e-mail. Abonnementerne flyttes herefter til den eksisterende konto.
Alle data (hjemmeside, e-mails, databaser) følger med ved overdragelse af et webhotel. Den nye ejer overtager det fulde abonnement, som det er.