Vælg Netsite som forhandler

Fremover skal alle .dk-domæner administreres gennem en forhandler. Det betyder, at du ikke længere kan have dit domæne direkte hos Punktum dk.

Fordele ved at vælge Netsite som forhandler:

  • Markedets laveste fornyelsespris: 90,- DKK inkl. moms pr. år

  • Du kan bruge Netsite som forhandler, selvom du ikke bruger vores andre tjenester eller navneservere

  • Nem administration gennem vores kontrolpanel / Betalingsservice tilmelding uden gebyrer

Til eksisterende kunder: Check om vi er din forhandler

Du kan nemt tjekke status for dine domæner ved at logge på kontrolpanelet, som anvist i denne guide.

Har du et domæne hos Punktum dk vil det optræde som Eksternt under Udbyder via kontrolpanelet.

  1. Log på https://netsite.app/ med dit kundenummer og tilhørende adgangskode.

  2. Klik på Domæner i hovedmenuen til venstre, hvor du ser alle dine domæmer hos os.

  3. Ved eksterne domæner optræder knappen Skift til højre i rækken for domænet – Klik på den.

  4. I vinduet Skift til Netsite, klikkes der på knappen Anmod.

  5. Afvent feedback fra kontrolpanelet og se at Udbyder ændrer sig fra Ekstern til Netsite.

Bemærk

Skiftet påvirker ikke opsætning eller driften, og nuværende betalte periode flyttes med.

Hvis Punktum dk har udstedt en faktura på fornyelse af domænet (og denne ikke er betalt), eller hvis fornyelsesdatoen er for "tæt" på, eller du eller din virksomhed ikke er valideret som registrant, kan du få en fejl og ændringen går ikke igennem.

Kontakt os i det tilfælde og vi kan undersøge det nærmere.


Til nye kunder

  1. Søg efter dit domæne via vores domænesøger, hvor det vil være optaget.

  2. I søgeresultaterne klikker du på knappen Flyt og tilføjer en flytning af det til kurven.

  3. Gennemfør ordren og vi opretter en supportsag på flytningen, hvor vi hjælper med at få domænet på plads hos os.

  4. Vi skal bruge en auth-kode til domænet, som du nemt kan generere via https://selvbetjening.punktum.dk/ og med dit respektive bruger-id hos dem – Se vores guide til det.

    Hvis ikke du kender dit bruger-id, kan vi også hjælpe med det, og det tager vi blot i dialogen om flytningen af dit domæne.

Skiftet påvirker ikke din e-mail eller hjemmeside, da du fortsat vil bruge samme navneservere efter flytningen, som du bruger nu. Allere betalt periode flyttes ligeledes med.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvad er en forhandler?

En forhandler er en virksomhed som er godkendt af Punktum dk til at sælge og administrere .dk-domæner.

Netsite er naturligvis en godkendt forhandler. Ved at følge ovenstående guide kan du nemt få skiftet dit .dk-domæne til Netsite inden deadline.

Allerede når du købte dit domæne, valgte du faktisk en forhandler. Forskellen er, at selve fornyelsen og administrationen tidligere kun kunne ligge hos Punktum dk.

I 2021 blev det dog muligt at flytte denne del til forhandleren og derfor har vi siden da registreret nye domæner som forhandlerhåndterede.

Ændringen betyder derfor kun noget for dig, hvis du har ældre domæner eller efterfølgende har skiftet .dk-domæner tilbage til Punktum dk.

Skal jeg bruge Netsites tjenester for at vælge jer som forhandler?

Nej, det skal du ikke. Du kan sagtens vælge Netsite som forhandler af dit .dk-domæne, selvom du:

  • Bruger en anden hosting-udbyder

  • Har dine navneservere (DNS) hos en anden udbyder

  • Ikke bruger andre Netsite-tjenester

Vi fungerer udelukkende som forhandler for dit domæne, og du kan fortsætte med at bruge dine nuværende tjenester.

Hvad koster det at have Netsite som forhandler?

Vi har nok markedets laveste fornyelsespris på 90,- inkl. moms pr. år. Der er ingen andre gebyrer eller omkostninger.

Påvirker skiftet til Netsite min hjemmeside eller e-mail?

Nej, overhovedet ikke. Skiftet påvirker kun, hvem der administrerer dit domæne. Din hjemmeside, e-mail og alle andre tjenester fortsætter uændret.

Hvad sker der med min nuværende betalte periode?

Din nuværende betalte periode hos Punktum dk flyttes automatisk med til Netsite.

Kan jeg skifte tilbage til Punktum dk senere?

Indtil videre, ja - men husk at Punktum dk stopper med at tilbyde direkte domænehåndtering og du skal have valgt en godkendt forhandler, om det så er Netsite eller ej.

Hvornår skal jeg have skiftet?

Du bør skifte så hurtigt som muligt, da Punktum dk har sat en deadline for, hvornår alle domæner skal være forhandlerhåndterede – Læs mere om deadlines her.

Hvad hvis jeg får en fejl under skiftet?

Hvis du får en fejl, kan det skyldes:

  • Ubetalt faktura hos Punktum dk

  • Fornyelsesdato er for tæt på

  • Registrant ikke valideret

Kontakt os og vi hjælper dig med at løse problemet.
Netsite Support
Hej, hvad kan jeg hjælpe dig med?