Gå til kurv

Flyt dit .dk-domæne
uden autorisationskode.

Har du dit .dk-domæne direkte hos Punktum dk, kan du starte flytningen dér. Du vælger Netsite som forhandler i Punktum dks selvbetjening og bekræfter flytningen hos os bagefter.

.dk-domæne90,-/år

Gratis flytning uden kode
Betalt periode følger med
Typisk flyttet minutter efter bekræftelse
Support: 97% tilfredse (2025)

Sådan virker flytning uden kode

Siden 1. juli 2026 kan du starte flytningen til den forhandler, du vælger, direkte i Punktum dks selvbetjening (fast track). Når du er logget på, ved Punktum dk allerede, hvem du er, og med dit samtykke sender registret domænenavnet, koden og dine kontaktoplysninger direkte til os.

Det betyder, at du ikke skal hente, kopiere eller indsende en autorisationskode. Selve forhandlerskiftet ændrer ikke domænets navneservere, heller ikke hvis de ligger hos f.eks. Cloudflare eller Azure. Hjemmeside og e-mail kører derfor videre, så længe DNS og de tilknyttede tjenester fortsat er aktive hos dine udbydere.

Sådan flytter du dit .dk-domæne fra Punktum dk

Du starter flytningen hos Punktum dk og bekræfter den hos os.

  1. Log på Punktum dks selvbetjening

    Gå til selvbetjening.punktum.dk, log på, og find domænet i oversigten.

  2. Vælg Netsite som forhandler

    Vælg at flytte domænet til en forhandler, og vælg Netsite på listen. Vælg derefter, at Punktum dk sender koden direkte til os, og giv samtykke til, at dine oplysninger sendes med.

  3. Bekræft flytningen hos os

    Du sendes videre til siden Bekræft din .dk-overførsel. Er du ny kunde, vælger du Ny kunde. Skal du logge ind, angiver du e-mailadressen til din Netsite-konto og klikker på Send login-link. Åbn linket i e-mailen, og klik på Bekræft login. Tjek oplysningerne, accepter handelsbetingelserne, og klik på Gennemfør.

  4. Domænet flyttes

    Flytningen sker automatisk og er typisk gennemført få minutter efter din bekræftelse. Du får en e-mail, når den er færdig.

Står domænet allerede på din Netsite-konto med Punktum DK som udbyder, bruger du i stedet Skift til Netsite i kontrolpanelet og bekræfter skiftet. Se guiden til skift af forhandler.

Vil du hellere bruge en autorisationskode?

Er du allerede kunde, flytter du domænet gratis i kontrolpanelet med en kode fra Punktum dk. Er du ikke kunde endnu, søger du domænet frem og klikker på Flyt, og den første flytning koster 10,-. Du henter koden i Punktum dks selvbetjening. Den gælder i 14 dage.

Sådan henter du koden

Dit .dk-domæne skal have en forhandler

Har du endnu ikke valgt en forhandler, skal du gøre det senest 30. juni 2028. En flytning inden fristen forkorter ikke den periode, du har betalt for hos Punktum dk.

1. juli 2026Nye .dk-domæner kræver forhandler

30. juni 2028Alle eksisterende .dk-domæner

Læs, hvad der ændrer sig

Har virksomheden mange domæner?

Ligger virksomhedens domæner både hos Punktum dk og hos andre udbydere, samler vi dem på én konto. Vi flytter domænerne i etaper, og skal DNS også flyttes, tjekker vi først DNS-posterne.

Læs om domæneportefølje

Spørgsmål om flytning uden kode

Hvorfor du ikke selv skal hente en kode, hvilken konto domænet knyttes til, og om du kan flytte flere domæner på én gang.

Flere svar om .dk og forhandlere

Når du er logget på Punktum dks selvbetjening, ved Punktum dk allerede, hvem du er. Med dit samtykke sender Punktum dk domænet og koden direkte til os, så du ikke selv skal hente og kopiere den.

Ja. På siden Bekræft din .dk-overførsel logger du ind med et link, vi sender til din e-mail, og så knyttes domænet til din konto. Har du logget ind på den forkerte konto, beder du Punktum dk om et nyt link til flytningen og starter forfra.

Så starter du flytningen forfra i Punktum dks selvbetjening. Du kan også flytte domænet med en autorisationskode, som beskrevet i guiden til flytning af .dk-domæner.

Flytning uden kode fra Punktum dk foregår normalt ét domæne ad gangen. Har virksomheden mange domæner, hjælper vi med hele porteføljen.

Flyt dit .dk-domæne til os

Start uden kode i Punktum dks selvbetjening, eller find domænet her og bestil flytningen med en autorisationskode.