Gå til kurv

Vælg Netsite som forhandler

Senest opdateret

Fremover skal alle .dk-domæner administreres gennem en forhandler. Det betyder, at du ikke længere kan have dit domæne direkte hos Punktum dk.

Fordele ved at vælge Netsite som forhandler:

  • Markedets laveste fornyelsespris: 90,- DKK inkl. moms pr. år

  • Du kan bruge Netsite som forhandler, selvom du ikke bruger vores andre tjenester eller navneservere

  • Nem administration gennem vores kontrolpanel / Betalingsservice tilmelding uden gebyrer

Flere .dk-domæner kræver kun én ordre

Er du ikke kunde endnu, bestiller du én .dk-flytning i webshoppen. Når bestillingen er gennemført, og du kan logge ind i kontrolpanelet, flytter du de øvrige domæner med knappen Flyt .dk fra Punktum dk. Har du allerede en konto, behøver du slet ikke at bestille en flytning først.

Det virker, uanset om domænet ligger direkte hos Punktum dk eller hos en anden dansk forhandler. Du skal bruge en autorisationskode fra Punktum dk til hvert domæne.

Den første flytning i webshoppen koster et symbolsk beløb på 10,-. De øvrige flytninger i kontrolpanelet er uden gebyr. Den årlige pris på 90,- gælder fortsat for hvert domæne.

Eksterne navneservere kræver ikke DNS Service

Du ændrer selv navneservere på dine domæner i kontrolpanelet, og det er inkluderet i domæneregistreringen. Domæneregistrering og DNS-opsætning er to adskilte ting, så skal domænet kun bruge navneservere hos en anden udbyder, har du ikke brug for DNS Service. DNS Service er relevant, når du vil have selve DNS-opsætningen hos os.

.dk-domæner som allerede er hos os

Du kan nemt tjekke status for dine domæner ved at logge på kontrolpanelet.

Har du et domæne hos Punktum dk vil det optræde som Punktum DK under Udbyder via kontrolpanelet.

  1. Log på netsite.app.

  2. Klik på Domæner i hovedmenuen til venstre, hvor du ser alle dine domæner.

  3. Domæner der administreres direkte af Punktum dk vises med Punktum DK i kolonnen Udbyder. Klik på rækken for at udvide den.

  4. I den udvidede sektion vises Skift til Netsite Administration. Klik på den grønne knap Skift til Netsite i bunden.

  5. Bekræft skiftet i den dialog der vises.

  6. Udbyder ændrer sig fra Punktum DK (rød) til Netsite (grøn), og domænet administreres nu af Netsite.

Bemærk

Skiftet påvirker ikke opsætning eller driften, og nuværende betalte periode flyttes med.

Hvis Punktum dk har udstedt en faktura på fornyelse af domænet (og denne ikke er betalt), eller hvis fornyelsesdatoen er for "tæt" på, eller du eller din virksomhed ikke er valideret som registrant, kan du få en fejl og ændringen går ikke igennem.

Kontakt os i det tilfælde og vi kan undersøge det nærmere.

Bemærk forskellen på de to knapper i kontrolpanelet: Skift til Netsite bruges her, hvor domænet allerede står på din konto. Er domænet derimod ikke på din konto endnu, fordi det er registreret eksternt, skal du i stedet bruge Flyt .dk fra Punktum dk og en autorisationskode (se Domæner du har liggende hos andre udbydere).


Domæner du har liggende hos andre udbydere

Domæner du har liggende hos andre udbydere kan du nemt skifte til os - Det er samme procedure hvis du ikke er kunde, men ønsker at blive det.

Allerede kunde med et .dk-domæne?

Er du allerede kunde, kan du flytte et .dk-domæne direkte i kontrolpanelet: log på netsite.app, gå til Domæner og klik på knappen Flyt .dk fra Punktum dk. Indtast domænet og en autorisationskode fra Punktum dk, så starter flytningen med det samme og uden gebyr. Fremgangsmåden nedenfor er til dig, der ikke er kunde endnu.

Har du navne- og adressebeskyttelse, kan du i øjeblikket ikke gennemføre bestillingen hos os, fordi MitID ikke kan videregive dit navn og din adresse til os.

  1. Søg efter dit domæne via vores domænesøger, hvor det vil være optaget.

  2. I søgeresultaterne klikker du på knappen Flyt og tilføjer en flytning af det til kurven.

  3. Gennemfør ordren. Selve flytningen koster et symbolsk beløb på 10,- inkl. moms.

  4. Hent en autorisationskode til domænet hos Punktum dk. Vores guide viser hvordan. Med e-mail-metoden i guiden skal du ikke kende dit bruger-id hos Punktum dk.

  5. Når du kan logge på netsite.app, går du til Domæner og klikker på rækken for domænet. Under Indgående flytning klikker du på Angiv autorisationskode, indtaster koden i feltet Autorisationskode og indsender den.

Start .dk-flytningen hos Punktum dk

Punktum dk kan også sende flytningen af dit .dk-domæne direkte videre til os, hvis du vælger Netsite som forhandler hos dem. Så kommer du til vores side Bekræft din .dk-overførsel og gennemfører flytningen der, uden at kopiere en autorisationskode.

Hvor hurtigt går en .dk-flytning?

Selve flytningen af et .dk-domæne til Netsite er typisk gennemført i løbet af få minutter, når du har indsendt autorisationskoden eller bekræftet flytningen efter Punktum dk har sendt dig videre til os. Din hjemmeside og e-mail kører videre imens, fordi domænet beholder de samme navneservere, og allerede betalt periode flyttes med.

Vil du bagefter skifte navneservere, f.eks. for at flytte hjemmesiden eller e-mailen til os, er det en ny og separat ændring. Den kan tage op til 24 timer, før den slår igennem overalt på internettet.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

En forhandler er en virksomhed som er godkendt af Punktum dk til at sælge og administrere .dk-domæner.

Netsite er naturligvis en godkendt forhandler. Ved at følge ovenstående guide kan du nemt få skiftet dit .dk-domæne til Netsite inden deadline.

Allerede når du købte dit domæne, valgte du faktisk en forhandler. Forskellen er, at selve fornyelsen og administrationen tidligere kun kunne ligge hos Punktum dk.

I 2021 blev det dog muligt at flytte denne del til forhandleren og derfor har vi siden da registreret nye domæner som forhandlerhåndterede.

Ændringen betyder derfor kun noget for dig, hvis du har ældre domæner eller efterfølgende har skiftet .dk-domæner tilbage til Punktum dk.

Nej, det skal du ikke. Du kan sagtens vælge Netsite som forhandler af dit .dk-domæne, selvom du:

  • Bruger en anden hosting-udbyder

  • Har dine navneservere (DNS) hos en anden udbyder

  • Ikke bruger andre Netsite-tjenester

Vi fungerer udelukkende som forhandler for dit domæne, og du kan fortsætte med at bruge dine nuværende tjenester.

Vi har nok markedets laveste fornyelsespris på 90,- inkl. moms pr. år. Flytter du via webshoppen, koster selve flytningen et symbolsk beløb på 10,- inkl. moms én gang. Flytninger i kontrolpanelet er uden gebyr.

Nej, overhovedet ikke. Skiftet påvirker kun, hvem der administrerer dit domæne. Din hjemmeside, e-mail og alle andre tjenester fortsætter uændret.

Din nuværende betalte periode hos Punktum dk flyttes automatisk med til Netsite.

Indtil videre, ja - men husk at Punktum dk stopper med at tilbyde direkte domænehåndtering og du skal have valgt en godkendt forhandler, om det så er Netsite eller ej.

Du bør skifte så hurtigt som muligt, da Punktum dk har sat en deadline for, hvornår alle domæner skal være forhandlerhåndterede. Se deadlines for forhandlerskift.

Hvis du får en fejl, kan det skyldes:

  • Ubetalt faktura hos Punktum dk

  • Fornyelsesdato er for tæt på

  • Registrant ikke valideret

Kontakt os og vi hjælper dig med at løse problemet.