Gå til kurv

Flytning af .dk-domæne

I forbindelse med en flytning af et .dk-domæne til Netsite fra enten en anden forhandler, eller hvis domænet er registranthåndteret, skal du forbi Punktum dks selvbetjening og generere en såkaldt autorisationskode (auth-kode).

Når et registrandhåndteret .dk-domæne skal flyttes til Netsite, bliver det gjort forhandlerhåndteret.

Denne artikel dækker hvordan du genererer autorisationskoden via Punktum dk. For en samlet gennemgang af hele flytteprocessen, se vores guide til selvbetjent flytning.

For at flytningen kan gennemføres, skal du både bestille flytningen via vores domænesøger og generere autorisationskoden hos Punktum dk. Rækkefølgen er ligegyldig. Du kan generere koden først og bestille bagefter, eller bestille først og derefter generere koden.

Har du allerede domænet på din Netsite-konto?

Står dit .dk-domæne allerede på din Netsite-konto, men vises som Punktum DK under Udbyder i kontrolpanelet, så skal du ikke generere en autorisationskode. Brug i stedet skift-knappen i kontrolpanelet til at skifte domænet til forhandlerhåndtering hos Netsite med ét klik.

Lav autorisationskode via Punktum dk

Når du skal flytte et domæne til Netsite.

  1. Log på https://selvbetjening.punktum.dk/ med dit bruger-id, MitID eller e-mailadresse.

  2. I oversigten under Domænenavne og ud for domænet det drejer sig om, klikker du på Vælg (dropdown-menu) i kolonnen Administrer, og klikker på Skift til forhandlerhåndtering / Skift forhandler.

  3. Her under Skift forhandler klikker du på Generer ny kode.

  4. Den genererede kode ses nu under Autorisationskode og Kode på samme side (hedder noget i stil med OWN-TRANSFER-...). Kopiér koden.

Koden gælder i 14 dage

Punktum dks autorisationskode udløber 14 dage efter, du har genereret den. Du skal nå at bestille flytningen og indtaste eller sende koden inden da, ellers skal du generere en ny kode hos Punktum dk.

Herefter kan du selv indtaste koden i kontrolpanelet og gennemføre flytningen. Se vores guide til selvbetjent flytning for en trin-for-trin gennemgang.

Du er også velkommen til blot at sende autorisationskoden til netsite@netsite.dk med domænenavnet og dit kundenummer. Har du allerede bestilt flytningen, kan du i stedet besvare ordrebekræftelsen med koden. Så klarer vi resten.

Forudsætninger hos Punktum dk

Det er ikke muligt at skifte et .dk domæne til forhandlerhåndteret, hvis du har en ubetalt faktura hos Punktum dk eller er for tæt på fornyelse. Når betaling er sket, kan du så starte ovenstående proces.

Se også