Gå til kurv

Punktum dks venteliste

Senest opdateret

Som noget unikt har .dk domænet en central venteliste, hvor du mod et årligt gebyr kan skrive dig op. Flere kan være skrevet op til samme domæne.

Når du tilmelder dig ventelisten til et domæne, får du straks oplyst din ventelisteposition. Er din position nummer 1, tilbydes du at registrere domænet indenfor 14 dage, hvis det går hen og bliver ledigt.

Reagerer du ikke inden for tidsfristen, går tilbuddet videre til næste person på listen eller det bliver generelt tilgængeligt.

Hvordan skriver jeg mig på ventelisten?

  1. Søg efter domænet på https://punktum.dk/

  2. Klik på knappen Skriv mig på venteliste.

  3. Vælg Ny bruger, da man ikke kan bruge ens forhandlerhåndterede bruger-id.

  4. Gennemfør betaling og få bekræftet positionen på ventelisten.

Det er Punktum dk som står for funktionalitet og administration af listen.

Hvordan registrerer jeg et domæne fra ventelisten, og hvor sender jeg koden?

Koden fra ventelisten sender du som svar på vores ordrebekræftelse. Den virker ikke i kontrolpanelet under Angiv autorisationskode.

Bliver domænet ledigt og bliver du tilbudt det, får du en e-mail fra Punktum dk med oplysninger som skal bruges til registreringen.

Krav for registrering via Netsite

For at kunne registrere et domæne fra Punktum dks venteliste via Netsite, skal du være eksisterende kunde hos os - Eller ved samme lejlighed vælge vores DNS service eller et webhotel til domænet.

For at lave registreringen gør du følgende:

  1. Søg efter domænet i vores domænesøger.

  2. I søgeresultaterne klikker du på knappen Flyt, som lægger domænet i kurven.

  3. Gå til kurven og gennemfør ordren på netsite.dk.

  4. Svar efterfølgende på vores ordrebekræftelse med den særlige kode (token) fra ventelisten, som du har fået fra Punktum dk på e-mail. Du får oprettet en supportsag på din henvendelse. Koden fra ventelisten virker ikke i kontrolpanelet, så indtast den ikke under Angiv autorisationskode.

  5. Vi gennemfører registreringen af domænet til dig. Domænet registreres som forhandlerhåndteret.