ID-kontrol for .dk-domæner
Registrering af .dk-domæner kan kun laves hos en godkendt forhandler som Netsite, og ikke direkte hos Punktum dk, den centrale administrator for .dk. Det gælder uanset om du er privatperson eller skal registrere et domæne på vegne af en virksomhed, myndighed eller forening.
Når du her bliver registrant af et .dk-domæne, er det forhandlerhåndteret af Netsite, men du skal kort efter registrering igennem en ID-kontrol via Punktum dk. Det er ikke kun private som skal igennem id-kontrol - Det gælder også virksomheder, myndigheder og foreninger.
Hvordan gennemfører jeg ID-kontrol?
En e-mail fra Punktum dk følger registreringen af domænet du laver på netsite.dk. I den e-mail får du et forhandlerhåndteret bruger-id og tilhørende adgangskode.
Du bruger dette login til at logge på Punktum dks selvbetjening, hvor du bliver mødt af id-kontrollen.
- For private med bopæl i Danmark gælder det at ID-kontrollen sker via MitID og sammenkøres med CPR og de oplysninger du har givet til Netsite.
- For virksomheder, myndigheder eller foreninger skal en MitID medarbejdersignatur bruges og der er samkørsel med CVR og de oplysninger du har givet til Netsite.
Når du har gennemført id-kontrollen bliver domænet gjort aktivt, og vil begynde at virke med eksempelvis det webhotel du har valgt til det.
Hvis de samme registrantoplysninger gives, som tidligere har været brugt til en registrering, bør registreringen ikke udløse en id-kontrol og domænet vil blive aktivt uden videre.
CVR tilknyttet personligt MitID
Vær opmærksom på, at hvis du som privatperson med CVR-nummer tilknyttet dit personlige MitID, lader dig kontrollere som privatperson, at registrering altså sker til dig personligt og ikke din virksomhed.
Ved navne- og adressebeskyttelse
For at kunne gennemføre den påkrævede ID-kontrol, skal du have dit navn registreret på dit MitID, hvis du har navne- og adressebeskyttelse i folkeregisteret. Punktum dk kræver dette, idet de ikke kan trække informationer via folkeregistret grundet navne- og adresse beskyttelsen. Derfor skal ens navn fremgå på ens MitID, hvor der ikke må stå "Pseudonym".
Ved manglende ID-kontrol
Manglende gennemgang af ID-kontrollen, betyder at dit domæne forbliver inaktivt, og derfor ikke virker med eventuelt webhotel eller DNS-opsætning. Det er derfor vigtigt at få gennemgået begge trin, så alt omkring .dk-domænet er på plads, hvis det skal bruges nu, eller senere hen.
Domæner slettes
Hvis du ikke gennemfører id-kontrollen inden for den af Punktum dk fastsatte tidsfrist, kan Punktum dk suspendere domænet du har registreret. Hvis du ikke får gennemført ID-kontrol senest 30 dage efter datoen for suspendering slettes domænet af Punktum dk og brugsretten mistes uanset købt periode.
Problemer eller spørgsmål til processen?
Hvis du har yderligere spørgsmål til processen eller problemer med at gennemføre dem, skal du kontakte Punktum dk direkte.