DK Hostmaster skifter navn til Punktum dk
Udgivet d. 19. april 2023
Dette navneskifte vil ikke have praktiske konsekvenser for dig som kunde hos Netsite. Den primære justering vil være den nødvendige tilpasning til den nye betegnelse, specielt hvis du fortsat administrerer registranthåndterede domæner, hvor Netsite ikke fungerer som forhandler.
I denne sammenhæng ønsker vi at gøre opmærksom på, at du faktisk har muligheden for at fravælge DK Hostmaster/Punktum dk, og i stedet lade Netsite administrere dit .dk domæne.
På vores support-sider har vi udførligt beskrevet muligheden for dette ændrede setup, samt de tilhørende omkostninger og værdien for dig som kunde og registrant af .dk-domæner:
Guide - Skift til forhandlerhåndtering via netsite.app (Netsites kontrolpanel)
Guide - Skift til forhandlerhåndtering via Punktum dk (DK Hostmaster)
Når du i dag søger efter ledige domænenavne, og køber dem på netsite.dk, vil Netsite automatisk være din forhandler af domænet, ligesom du kender det fra f.eks. .com og .se - Derfor gælder det at skifte til forhandlerhåndtering, kun for tidligere registrerede .dk-domæner.
I din domæneoversigt på netsite.app, kan du se om du har .dk-domæner hvor udbyder står til Ekstern - Dette indikerer at et .dk-domæne ikke er hos Netsite, men du kan nemt ændre på dette, ved at følge vores guide.
Kontakt til Punktum dk
Hvis du har behov for at kontakte Punktum dk direkte, kan du gøre dette på følgende måder:
Telefon: +45 33 64 60 60
E-mail: administration@punktum.dk
Vi anbefaler at man ringer til dem, da deres kundeservice via e-mail er upålidelig.