PHP-versioner
Vores webhoteller følger PHPs understøttede versioner - Derudover bliver nye versioner af PHP som regel gjort tilgængelige på udgivelsesdatoen.
Hvilke PHP versioner er tilgængelige på mit webhotel?
PHP Version | Udgår |
---|---|
PHP 8.1 | 31/12 2025 |
PHP 8.2 (Anbefalet) | 31/12 2026 |
PHP 8.3 | 31/12 2027 |
PHP 8.4 | 31/12 2028 |
Hvordan skifter jeg PHP version på mit webhotel?
PHP versionen på webhotel kan nemt skiftes via menupunktet Hjemmeside på netsite.app - Ny konfiguration indlæses 4 gange i timen, hvorfor du kan opleve at skulle vente på det slår igennem.
Log på https://netsite.app
Klik på Hjemmeside til venstre i hovedmenuen.
I oversigten lokaliserer du dit domæne - I kolonnen PHP kan nuværende version ses, og ved at klikke på dropdown-menuen, kan den ændres. Ændringen sker med det samme, men der kan gå 15-20 minutter, før det har spredt sig til alle webservere.
Hvorfor opdateres PHP løbende?
PHP er et aktivt udviklingssprogs, der konstant forbedres af tusindvis af udviklere verden over. Der er flere vigtige grunde til, at nye versioner af PHP udgives regelmæssigt:
Sikkerhed kommer først
Sikkerhedshuller opdages og lukkes løbende. Når forskere eller udviklere finder sårbarheder i PHP, bliver disse rettet i de nyeste versioner. Ældre versioner modtager kun kritiske sikkerhedsopdateringer i en begrænset periode, hvorefter de ikke længere vedligeholdes. At køre på en forældet PHP version kan derfor gøre din hjemmeside sårbar over for angreb.
Nye funktioner og forbedringer
Hver ny PHP version introducerer nye funktioner, der gør det lettere og mere effektivt for udviklere at bygge moderne hjemmesider. Dette kan være nye måder at håndtere data på, forbedrede fejlhåndteringsmekanismer eller bedre integration med moderne webstandarder.
Bedre ydeevne og hastighed
Nyere PHP versioner er generelt hurtigere end ældre versioner. Udviklerne optimerer løbende sprogets kerne, hvilket betyder, at din hjemmeside kan køre hurtigere og bruge færre serverressourcer på nyere PHP versioner. Dette kan især mærkes på større hjemmesider med meget trafik.
PHP's udviklingscyklus
PHP følger en forudsigelig udviklingscyklus:
Nye hovedversioner (f.eks. PHP 8.0, 8.1, 8.2) udgives årligt
Hver version understøttes aktivt i 2 år med nye funktioner og fejlrettelser
Derefter følger 1 år med kun sikkerhedsrettelser
Efter i alt 3 år udgår versionen og modtager ingen flere opdateringer
Denne cyklus sikrer, at PHP forbliver moderne og sikkert, mens det giver udviklere og webhotelsudbydere tid til at forberede sig på skiftet til nyere versioner.
Hvad sker der når en PHP version udgår?
Når en PHP version nærmer sig udløb, informerer Netsite om dette på vores driftside. Inden udløb vil Netsite indlede en proces, hvor alle webhoteller som har valgt den version der udgår, opgraderes til næste PHP version i rækken - Dermed kommer der klarhed om hvilke hjemmesider på vores platform, der har problemer med den nye version.
Annoncering om dette via vores driftside følges som regel op med af et blogindlæg, der også giver datoer for opgraderingen, og information om hvad man som kunde skal gøre i den forbindelse. Tilmeld derfor gerne din e-mailadresse til vores driftside, så du får direkte besked om dette.
Bedste praksis er altid selv at opgradere PHP version via netsite.app, inden at Netsite gør det, og se om ens side fungerer som den skal. Og gør den ikke det, så at indlede arbejdet på at løse problemerne, f.eks. med den hjemmeside-ansvarlige.
Når en PHP version udgår fjernes den fra vores webhotel-platform. Dvs. det er ikke længere muligt at bruge den, og et webhotel opgraderes automatik til næste version i rækken.