Værd at vide om PHP hos Netsite
Senest opdateret
Vi afvikler PHP via PHP-FPM, som er den mest optimale løsning, da det bl.a. giver os mulighed for at starte og stoppe PHP tråde dynamisk i forhold til det aktuelle behov - Jo større webhotel du har, jo flere samtidige tråde tillader vi.
PHP bliver afviklet under din egen systembruger, hvilket øger sikkerheden og safe mode hører fortiden til.
Når man skifter PHP-version, vil der være et øjeblik, hvor servicen ikke er tilgængelig. Det skyldes at webserveren og PHP ikke reloades samtidig.
Hvor mange PHP-processer, hvor meget hukommelse og hvor lang køretid får mit webhotel?
På alle pakker venter webserveren højst 5 minutter (300 sekunder) på svar fra PHP. Tager det længere, får den besøgende en fejl, selvom PHP-scriptet kan køre videre på serveren. Du kan hævemax_execution_time med ini_set(), men det forlænger ikke webserverens ventetid.
Grænsen for hukommelse (memory_limit) er 256M på Smallsite, 512M på Mediumsite og 2048M på Largesite. Du kan ikke hæve denne grænse med ini_set().
XSmallsite har færrest samtidige PHP-processer. Smallsite har flere end XSmallsite, Mediumsite har flere end Smallsite, og Largesite har flest. Antallet kan ændre sig uden varsel afhængigt af belastningen og serverens opsætning, så vi oplyser ikke et fast antal. Når alle processer er optaget, kan nye PHP-forespørgsler blive sat i kø eller ende med en fejl.
Flere processer betyder, at webhotellet kan behandle flere besøgendes PHP-forespørgsler på samme tid. Det gør ikke i sig selv din PHP-kode hurtigere, men kan mindske ventetiden, når mange besøger hjemmesiden samtidig.
Hvor hurtigt den enkelte forespørgsel bliver afviklet, afhænger også af serveren. Forespørgslerne fordeles dynamisk mellem vores servere, og jo større pakke, jo højere prioritet har den på de hurtigste servere. Nyere PHP-versioner har også prioritet frem for ældre, så vi anbefaler, at du bruger så ny en PHP-version som muligt.
PHP-FPM tråde og ydeevne
Selvom det altid er vigtigt at din hjemmeside indlæser hurtigt for brugerne, er der en anden vigtig grund til at optimere hastigheden på din PHP-kode: tråd-effektivitet.
Da vi benytter PHP-FPM til at afvikle PHP, har hver webhotel-pakke et begrænset antal samtidige PHP-tråde til rådighed. Jo hurtigere din PHP-kode eksekveres, jo flere brugere kan få behandlet deres forespørgsler gennem det samme antal tråde.
Hvorfor det betyder noget:
Hurtig kode = flere brugere: Hvis din hjemmeside kan behandle en forespørgsel på 100ms i stedet for 1 sekund, kan den samme tråd håndtere 10 gange så mange brugere i samme tidsrum.
Langsom kode = flaskehalse: Hvis dine sider er langsomme til at eksekvere, vil du hurtigt bruge alle tilgængelige PHP-tråde, hvilket betyder at nye besøgende må vente eller får fejlsider.
Caching er afgørende: Implementering af caching (både på kode-niveau og via plugins som f.eks. i WordPress) reducerer drastisk den tid hver forespørgsel tager, og dermed frigøres tråde hurtigere.
Brug database-optimering og undgå unødvendige forespørgsler
Implementer caching-løsninger passende til din hjemmeside og CMS
Optimer billeder og statiske ressourcer