Gå til kurv

Fejllog (error-log)

Fejlloggen giver dig adgang til error.log og php-slow.log for dit webhotel. Det er et vigtigt værktøj til at finde og løse problemer med din hjemmeside, f.eks. PHP-fejl, manglende filer eller langsomme scripts.

Aktiver fejllog (error.log)

  1. Log på netsite.app

  2. Klik på Hjemmeside i menuen til venstre.

  3. Klik på rækken for det pågældende domæne for at udvide den.

  4. Under PHP & Site-indstillinger finder du Fejllogning. Klik på til/fra-knappen for at aktivere.

Der kan gå op til 30 minutter, før fejllogningen er aktiv.

Debug-tilstand

I samme sektion finder du også Debug-tilstand, som kan aktiveres på samme måde. Debug-tilstand viser mere detaljerede fejlmeddelelser, hvilket kan være nyttigt under udvikling. Husk at deaktivere debug-tilstand igen, når du er færdig med fejlfinding, da den kan eksponere følsomme oplysninger.

Tilgængelig via FTP

Når fejllogning er aktiveret, finder du logfilerne via FTP i mappen /log:

  • error.log - PHP-fejl, advarsler og fatale fejl

  • php-slow.log - PHP-forespørgsler der er langsomme at udføre, nyttigt til at identificere flaskehalse

Er der fejl du ikke forstår?

Når du har kigget i dine error-logs, men stadig ikke er sikker på fejlen, er du velkommen til at vende den med os. Vi kan i mange tilfælde give et praj om, hvad der kan være galt, og komme med tips til en løsning.

Ofte stillede spørgsmål

Logfilerne ligger i mappen /log på dit webhotel og er tilgængelige via FTP. Du finder error.log og php-slow.log der.

Der kan gå op til 30 minutter fra aktivering, til logfilerne begynder at blive genereret.

Fejllogning kan uden problemer forblive aktiv. Debug-tilstand bør du derimod deaktivere, når du er færdig med fejlfinding.

Netsite Support
Hej, hvad kan jeg hjælpe dig med?