Gå til kurv

Tilknyt MitID til din konto

Ved at tilknytte MitID til din konto på netsite.app bekræfter du din identitet og får mulighed for at opdatere dine kontaktoplysninger. Det foregår via Konto-sektionen i kontrolpanelet.

Når MitID er tilknyttet, henter vi automatisk din adresse fra CPR-registret (privatkunder) eller CVR-registret (virksomheder), så dine oplysninger altid er korrekte.

MitID tilknyttes automatisk ved bestilling

Fra marts 2026 bruger vi MitID-verifikationen fra bestillingsflowet på netsite.dk til automatisk at tilknytte MitID til din konto. Har du gennemført en bestilling efter dette tidspunkt, er dit MitID allerede tilknyttet.

Sådan tilknytter du MitID

  1. Log på netsite.app

  2. Klik på Konto i menuen til venstre.

  3. Klik på knappen Log ind med MitID i øverste højre hjørne af kontosiden.

  4. Du bliver sendt videre til MitID-login, hvor du logger på som du plejer.

  5. Når du har gennemført MitID-flowet, vender du automatisk tilbage til kontrolpanelet.

Din adresse opdateres automatisk fra CPR-registret (eller CVR-registret for virksomheder), og du kan nu redigere dine kontaktoplysninger som e-mail og telefonnummer.


Hvad sker der, når MitID er tilknyttet?

Når du har tilknyttet MitID, sker der tre ting:

Din adresse opdateres automatisk. Vi henter din aktuelle adresse fra CPR-registret, så du ikke selv skal indtaste den. For virksomheder hentes adressen fra CVR-registret.

Du kan redigere dine kontaktoplysninger. Ændring af e-mailadresse og telefonnummer kræver, at du er logget ind med MitID. Det sikrer, at kun du kan ændre dine egne oplysninger. Læs mere om opdatering af kontaktoplysninger.

Din identitet er verificeret. Verifikationen bruges bl.a. i forbindelse med domæneregistreringer, hvor det er et lovkrav at kende registrantens identitet.


Hvorfor kræves MitID?

Der er to hovedårsager til, at MitID er nødvendigt.

Sikkerhed og beskyttelse af din konto

MitID sikrer, at det kun er dig, der kan ændre vigtige oplysninger på din konto. Dine domæner og de services, der er tilknyttet dem - e-mail, hjemmeside, DNS - er kritiske digitale aktiver. Derfor bør beskyttelsen af dem være på niveau med andre tjenester, hvor MitID allerede er standard, som netbank og skat.dk.

NIS 2-direktivet

EU's NIS 2-direktiv stiller krav om, at domæneudbydere som Netsite kan verificere identiteten på deres kunder, og at registrantoplysninger er korrekte. MitID er den måde, vi opfylder det krav på for kunder i Danmark.

Du kan læse den fulde beskrivelse af vores verifikationsprocedure på siden om identitetsverifikation.


Hvor bruges MitID ellers i kontrolpanelet?

MitID bruges flere steder, udover tilknytning til din konto:

  • Kontaktoplysninger - Når du vil ændre e-mail, telefonnummer eller andre kontaktoplysninger, skal du logge ind med MitID. Læs mere under opdatering af kontaktoplysninger.

  • Bestillinger - Ved køb af domæner bekræfter du din identitet med MitID som en del af bestillingsflowet.

  • Kontogenskabelse - Hvis du mister adgang til den e-mailadresse, der er tilknyttet din konto, kan MitID bruges til at genskabe adgangen. Læs mere under log på kontrolpanelet.

Ofte stillede spørgsmål

Det er nødvendigt, hvis du vil ændre dine kontaktoplysninger (f.eks. e-mail eller telefonnummer) eller bestille domæner. Derudover anbefaler vi det for den generelle sikkerhed på din konto.

Hvis du ikke har MitID, kan du kontakte os på netsite@netsite.dk, så hjælper vi dig med at finde en løsning.

Din adresse opdateres automatisk fra CPR-registret (privatkunder) eller CVR-registret (virksomheder). E-mailadresse og telefonnummer sætter du selv via kontrolpanelet efter MitID-login.

MitID er den nationale digitale identitetsløsning, som har erstattet NemID. Hvis du tidligere brugte NemID, skal du nu bruge MitID i stedet. Du kan læse mere om MitID på mitid.dk.

Ja, virksomheder bruger MitID Erhverv (medarbejdersignatur). Virksomhedens oplysninger hentes fra CVR-registret, og kontaktpersonen verificeres via MitID Erhverv.