SPF - Sender Policy Framework
Med SPF (Sender Policy Framework) definerer du hvilke tjenester der må sende e-mails fra dit domæne. Som udgangspunkt er Netsites platform inkluderet som det eneste i din SPF-opsætning, og SPF er opsat til SoftFail (~):
v=spf1 include:spf.netsite.dk ~all
Skal andre tjenester som f.eks. Zendesk (eller MailChimp) sende e-mails via dit domæne, er det vigtigt at også disse tilføjes til din SPF-opsætning:
v=spf1 include:spf.netsite.dk include:mail.zendesk.com ~all
SPF-opsætningen for dit domæne er lavet via en TXT record i domænets DNS. Denne redigere du i, når andre tjenester skal tilføjes - Der må ikke oprettes f.eks. to TXT records, som begge har SPF-opsætninger, da de så invalidere hinanden. Netsite anbefaler at bruge mekanismen SoftFail, og vi forklarer forskellen på det og så Fail - Du angiver dette foran all i din SPF-record:
I sidste ende er det op til modtager-serveren, om hvordan denne fortolker og bruger et domænes SPF-opsætning. Men seriøse udbydere som Netsite og store tjenester som Outlook og Gmail, kigger efter SPF og bruger det til at validere og sikre, at kun reelle e-mails kommer frem til en modtager.
SPF bør derudover bruges sammen med DKIM (og DMARC), hvilket vi forklarer om i de næste to afsnit.
Du bruger som sagt allerede SPF, DKIM og DMARC, hvis du bruger et webhotel hos Netsite (og ikke selv har slået det fra via din DNS-opsætning.)