DKIM - DomainKeys Identified Mail
Hos Netsite gør vi også brug af DKIM (DomainKeys Identified Mail), der ligesom SPF, er med at til sikre, at andre ikke kan afsende e-mails med dit domæne som afsender og samtidig styrker det troværdigheden af dine e-mails, hvilket kan have en positiv effekt på spamfiltre.
DKIM er en anderledes teknik end SPF, i det DKIM giver en modtager-server mulighed for at undersøge om en afsendt e-mail rent faktisk kommer fra det respektive domæne, som denne er sendt fra.
Det sker ved at hver e-mail du sender får indsat en digital signatur i det man kalder headeren (det er ikke noget som er direkte synligt for en modtager) og den signatur relaterer så til selve domænet. Modtager-serveren bekræfter denne signatur, ved at slå domænets offentlige DKIM-nøgler op (der findes i domænets DNS), og kan dermed vide, at e-mailen er reel.
Diverse tjenester som f.eks. MailChimp kan også gøre brug af DKIM, og det opsættes i DNS for dit domæne, samtidig med at det skal aktiveres hos den pågældende tjeneste.
Hvis du har brug for hjælp til dette, er det noget Netsites support kan stå for - Det forudsætter blot at du har vores DNS Service eller et webhotel.
Med hensyn til DKIM, er det også op til modtageren-serveren, om der tjekkes for det - Men ligesom med SPF, er det noget alle seriøse og store udbydere af e-mail gør.
DKIM via Netsites platform er ekstra sikker, da vi signerer alle domæner (som supporterer det) med DNSSEC.