Outlook til iPhone
Microsofts e-mailprogram Outlook findes også som en app til iPhone og iPad. Appen hentes via App Store. Guiden forudsætter, at du bruger et af vores webhoteller, og Outlook opdateres løbende, så appen kan se lidt anderledes ud, end guiden beskriver.
På iPhone og iPad anbefaler vi dog Mail-appen frem for Outlook. Mail følger med din iPhone/iPad, så du behøver ikke installere noget, og appen henter dine e-mails direkte fra vores mailserver. Outlook-appen bruger i stedet Microsofts egen tjeneste som mellemled, der logger på din e-mailkonto for dig. Det betyder, at både din adgangskode og dine e-mails går gennem Microsofts servere.
Outlooks automatiske opsætning gætter også tit forkert med en adresse fra et webhotel og foreslår en Exchange-konto, som du selv skal rette bagefter (se trin 3). Det slipper du for, hvis du bruger den automatiske opsætning fra guiden til Mail-appen på iPhone/iPad. Mail-appen kan sagtens håndtere flere e-mailkonti på én gang, så du kan se alle dine indbakker samlet, nemt skifte mellem dem og f.eks. have din private adresse og din firmamail i samme app.
Foretrækker du Outlook, kan du følge trinnene herunder.
Har du allerede en eller flere e-mailadresser opsat i appen, skal du trykke på cirklen oppe i venstre hjørne og herefter på tandhjulet nederst til venstre for at komme videre.
Bemærk - Outlook foreslår nogle gange selv en e-mailadresse, du kan tilføje. Får du den besked, trykker du på Spring over.
Indtast din e-mailadresse, tryk på Tilføj konto og afvent.
Under Tilføj mailkonto vælger du IMAP.
Bemærk - Outlook forsøger selv at finde den rigtige opsætning, men vælger ofte Exchange, selvom din e-mailkonto hos os bruger IMAP. Står der Exchange, trykker du på Ikke Exchange i øverste højre hjørne og vælger Skift kontoudbyder.
Under IMAP udfylder du følgende (slå Avancerede indstillinger til, hvis du ser dem):
IMAP-værtsnavn: mail.netsite.dk
Port (IMAP): 143
Sikkerhedstype (IMAP): STARTTLS
IMAP-brugernavn: din e-mailadresse
IMAP-adgangskode: adgangskoden til din e-mailadresse
SMTP-værtsnavn: smtp.netsite.dk
Port (SMTP): 587
Sikkerhedstype (SMTP): STARTTLS
SMTP-brugernavn: din e-mailadresse
SMTP-adgangskode: adgangskoden til din e-mailadresse
Brugernavnet er hele din e-mailadresse, f.eks. konto@eksempel.dk, og adgangskoden er den samme under både IMAP og SMTP. Du finder også alle vores serveroplysninger samlet ét sted.
Tryk på Log på og afvent.
Microsoft spørger herefter, om du vil dele dine brugsdata med dem. Vi anbefaler, at du takker nej. Tryk på Fortsæt til Outlook.
Ved Tilføj en anden konto kan du tilføje endnu en e-mailadresse eller begynde at bruge den, du netop har opsat. Tryk på Måske senere.