Kontaktsynkronisering
Med kontaktsynkronisering sørger du for, at dine registrantoplysninger altid er opdaterede på tværs af alle dine domæner. Du vedligeholder dine kontaktoplysninger ét sted, på din Netsite-konto, og ændringer synkroniseres automatisk til de tilknyttede domæner.
Har du .dk-domæner?
Før du aktiverer kontaktsynkronisering for et .dk-domæne, bør du tjekke hvem der står som registrant under Domæner i kontrolpanelet. Historisk har Punktum dk kunnet behandle registrantændringer uden at Netsite nødvendigvis er blevet orienteret. I enkelte tilfælde kan den nuværende registrant derfor være en anden person eller virksomhed end den kontohavende hos Netsite. Aktiverer du synkronisering, vil kontoen hos Netsites oplysninger overskrive de eksisterende registrantdata.
Hvad er kontaktsynkronisering?
Din Netsite-konto har ét sæt verificerede kontaktoplysninger. Når kontaktsynkronisering er aktiveret for et domæne, synkroniseres disse oplysninger automatisk til domænets registrantoplysninger hos registret.
Det betyder, at du ikke behøver at opdatere registrantoplysninger domæne for domæne. Ændrer du f.eks. din adresse eller dit telefonnummer på din Netsite-konto, bliver ændringen automatisk sendt videre til alle domæner, hvor synkronisering er aktiveret.
For dig med mange domæner gør det administrationen væsentligt enklere, og du undgår at registrantoplysninger bliver forældede.
Sådan aktiverer du kontaktsynkronisering
Log ind på netsite.app
Klik på Domæner i menuen til venstre
Klik på pilen ud for det domæne, du vil aktivere synkronisering for, så domænets detaljer foldes ud
Under kortet Kontaktinformation kan du se Kontaktsynkronisering med status Ikke konfigureret
Klik på Konfigurer
I dialogen der åbnes, kan du klikke på Gennemgå kontaktoplysninger for at kontrollere, at dine kontooplysninger er korrekte
Klik på Aktiver synkronisering
Når kontaktsynkronisering er aktiveret, kan den ikke deaktiveres igen. Det sikrer, at din domæneregistrering forbliver aktuel og i overensstemmelse med reglerne.
Nye og eksisterende domæner
For nyregistrerede domæner er kontaktsynkronisering allerede aktiveret fra start. Det gælder også nye kunder, der opretter sig hos Netsite.
Har du eksisterende domæner, som er oprettet før denne funktion blev tilgængelig, skal synkroniseringen aktiveres manuelt pr. domæne via trinene beskrevet ovenfor. Du kan se status for hvert domæne under Kontaktinformation i kontrolpanelet, hvor der typisk vil stå Ikke konfigureret.
Undtagelser
For nogle domæne-endelser eller konfigurationer er kontaktsynkronisering ikke tilgængelig. I de tilfælde er Konfigurer-knappen deaktiveret.
Et eksempel er .no-domæner med en trustee-aftale, hvor registrantoplysninger håndteres anderledes og ikke kan synkroniseres via Netsite.
Ofte stillede spørgsmål
Nej. Når kontaktsynkronisering er aktiveret for et domæne, kan den ikke slås fra igen. Det er en bevidst beslutning, der sikrer at domænets registrantoplysninger altid er aktuelle og i overensstemmelse med reglerne.
Ændringer i dine kontaktoplysninger på din Netsite-konto synkroniseres automatisk til alle domæner, hvor kontaktsynkronisering er aktiveret. Du behøver ikke gøre noget yderligere.
Nogle domæne-endelser eller særlige konfigurationer understøtter ikke kontaktsynkronisering. Det gælder f.eks. .no-domæner med en trustee-aftale. I disse tilfælde er knappen deaktiveret.
For .dk-domæner har registrantoplysningerne historisk været håndteret direkte af Punktum dk. I sjældne tilfælde kan den nuværende registrant på domænet være en anden person eller virksomhed end kontohaveren hos Netsite. Kontrollér derfor altid registranten under Domæner i kontrolpanelet, før du aktiverer synkronisering.
For gTLD'er (som .com, .net, .org) kan en ændring af registrantens navn, organisation eller e-mailadresse udløse en 60 dages transferlås i henhold til ICANNs regler. Det kan ske, hvis de oplysninger der synkroniseres fra din Netsite-konto, afviger fra de nuværende registrantdata på domænet. Læs mere om dette i vores guide til ICANN inter-registrant transfer.