Hjemmeside på dit domæne

Med et webhotel hos Netsite får du en moderne platform til hosting af hjemmesider, webshops og webapplikationer, der bygger på mere end 25 års erfaring.

På denne side dykker vi ned i hvilken værdi vi tilføjer din side, hvad der udmærker sig ved vores platform og hvad som adskiller vores webhoteller – Se også vores webhotel-sammenligning for et hurtigt overblik over samtlige funktioner.

Grundlæggende for webhosting hos Netsite

Sikkerhed, stabilitet og hastighed

En sikkerhed først- og "Keep It Simple, Stupid"-tilgang til hosting som håndværk har sikret Netsite en kontinuerlig stabilitet igennem årene, samtidig med høj ydeevne.

Dog er vores platform ikke 100% tradionelt shared hosting, da den er bygget op med en load-balancer og automatisk fail-over. Det betyder at der ikke blot er en server som sørger for at din hjemmeside er oppe, og det betyder vi kan tage servere ud til vedligeholdelse, uden at det påvirker oppetiden. Med andre ord leverer vi en dansk "cloud"-platform, men med traditionelle værdier.

Frihed for dig til at fokusere på indhold og udvikling

Vi tager ansvar for hele kæden – fra hardware og software til netværk og transit – og vores teknikere overvåger og vedligeholder platformen løbende. Derfor kan du (og din udvikler) 100% fokusere på hjemmesiden.

Anerkendt open source-teknologi

Vores platformen er baseret på anerkendt open source-teknologi (Linux, Apache, PHP og MariaDB) og kører på lynhurtige harddiske samt de nyeste og kraftigste servere fra Hewlett Packard Enterprise (HPE).

Særligt netværk & fri trafik

Peering med over 300 netværk på verdensplan, herunder flere vigtige danske netværk, og 2×10 Gbit-forbindelser fra bl.a. Arelion, sikrer ekstra høj fremkommelighed og tilgængelighed af din hjemmeside.

Trafik er mængden af data, som overføres til og fra dit webhotel, f.eks. når en besøgende bruger din hjemmeside – Netsite har altid givet fri trafik til vores webhoteller, og det betyder grundlæggende, at du ingen ekstra regning kan få for trafikforbruget.

Vedvarende energi & 24/7 energimatch

Vores datacenter kører på vedvarende energi, der matches med strømforbruget hver time i døgnet – ikke kun som et årsgennemsnit. Det betyder, at din hjemmeside hostes på grøn energi, også om natten og i perioder uden sol og vind.

For virksomheder med krav om klimaregnskab (Scope 3) kan 24/7 energimatch give en stærkere dokumentation end traditionelle grønne certifikater.

Dedikerede database-servere

Alle webhoteller (undtaget XSmallsite) hos Netsite har mulighed for oprettelse af 1 eller flere databaser – Databaser afvikles fra hurtige harddiske og database-serverne er tildelt særligt meget hukommelse, som tilsammen sikrer, at databaserne arbejder hurtigst muligt sammen med din hjemmeside eller web-applikation.


Sikkerhed

HTTPS inkl. SSL certifikat

Netsites webhoteller kører udelukkende med HTTPS-adgang til din hjemmeside, hvilket giver øget sikkerhed for dine besøgende og kan bidrage til bedre SEO. Vi har gjort HTTPS og SSL rigtigt og efter bogen – nemt, problemfrit, fleksibelt og uden ekstra omkostninger – med SSL-certifikater via Let’s Encrypt, server-side 301-redirects fra HTTP til HTTPS samt fuld automatisering af opsætning, godkendelse og fornyelse (validering via både DNS eller web) og med moderne ECC-nøgler fremfor RSA.

Avanceret hjemmeside-beskyttelse

Netsite scanner løbende ens hjemmeside for malware (ondsindet programkode) – Det vil sige at vi aktivt kan være med til at opdage og dermed forhindre, at din hjemmeside udnyttes til skadelig aktivitet for dine besøgende og din forretning.

Netsite scanner også logfiler og blokerer IP-adresser, hvis de viser tegn på mistænkelig aktivitet.

Du skal fortsat selv sørge for at vælge unikke og stærke adgangskoder til dine login, men vores scanning mindsker chancen for utilsigtet adgang til f.eks. WordPress, og er med til at sikre, at din hjemmeside ikke rammes på hastigheden af unødvendig trafik.

Aktuelle & sikreste SSL-standarder

TLS 1.2 & 1.3

TLS står for Transport Layer Security og er en videreudvikling af SSL – TLS er i dag fundamentet for en sikker HTTPS-forbindelse, da TLS sikrer kommunikationen mellem dit websted og dets brugere, ved at sørge for:

  • Kryptering af dataoverførslen

  • Databeskyttelse – Dvs. at dataen hverken er manipuleret eller ødelagt

  • At der forbindes til det rigtige websted

Som bruger af Netsites platform er du garanteret, at de aktuelle og sikreste SSL-standarder er i brug.

HSTS (HTTP Strict Transport Security)

Ekstra lag af sikkerhed for dine besøgende

HSTS fortæller browseren, at den altid skal forbinde til din hjemmeside via HTTPS – også selvom en besøgende skriver http:// i adresselinjen eller klikker på et usikkert link. Browseren vil automatisk oprette en sikker forbindelse, uden først at forsøge en usikker.

Dette beskytter dine besøgende mod såkaldte downgrade- og man-in-the-middle-angreb, hvor en ondsindet aktør ellers kunne forsøge at aflytte eller manipulere kommunikationen mellem browseren og din hjemmeside.

HSTS er aktiveret som standard på alle webhoteller hos Netsite.

Udvikling

PHP 8.5 / 8.4 / 8.3 / 8.2

PHP er et programmeringssprog som bl.a. bruges til content manangement systemer (CMS) som WordPress, Drupal, TYPO3 og Joomla – Ligeledes bliver PHP benyttet til webshops baseret på f.eks. PrestaShop, Magento og WooCommerce. Netsites platform er særligt gearet til sikker, hurtig og stabil drift af nævnte systemer.

Hertil bruger vi OPcache der giver bedre PHP ydeevne, og er derfor med til at gøre din hjemmeside hurtigere, når denne ligger på Netsites platform.

Læs mere på PHP.net.

SFTP & FTPS

Upload og download af filer til og fra webhotellet kan bl.a. ske via SFTP eller FTPS.

Usikker FTP-adgang er ikke tilladt.

HTTP/2

Minimerer ventetiden & indlæser din hjemmeside hurtigere

Alle webhoteller hos Netsite gør brug af HTTP/2, som er en revision af HTTP, der kort sagt øger hastigheden for indlæsning af hjemmesider. Udviklere, der bruger Netsites platform, bør derfor søge at udnytte fordelene som HTTP/2 giver.

Brotli / Gzip

Brotli komprimering er tilgængeligt for dit webhotel hos Netsite. Brotli mindsker størrelsen på dine tekstfiler som HTML, CSS og JS yderligere i forhold til gzip. Dette medfører øget hastighed for dine besøgende, som benytter en moderne browser.

Læs mere på Wikipedia.

htaccess / mod_rewrite

Netsites platform bruger Apache som den primære webserver – Apache giver den bedste og bredeste understøttelse til hjemmesider. Det er bl.a. muligt at benytte .htaccess og opsætte URL rewrites med mod_rewrite.

Netsites platform er baseret på Linux-distributioner, herunder primært CentOS Stream – Softwaren opfylder vores behov for stabilitet, sikkerhed samtidig med at den indeholder nyeste innovation indenfor Linux.

Errorlog / Vis fejlmeddelelser

Nem fejlfinding direkte fra kontrolpanelet

Via kontrolpanelet kan du selv slå errorlog og visning af fejlmeddelelser til og fra. Det gør det nemt for dig eller din udvikler at fejlfinde, når noget ikke virker som forventet – uden at skulle kontakte supporten først.

Errorloggen gemmer fejl i en logfil, som kan hentes/ses via FTP og gennemgås, mens visning af fejlmeddelelser viser fejl direkte i browseren under udvikling.


Nem opgradering

Du kan roligt vælge et Smallsite, hvis du er i tvivl, om det rækker til dit fremtidige behov. Du kan nemlig altid med det samme blive opgraderet til enten et Medium- eller Largesite, når behovet melder sig. Forudbetaling for dit Smallsite vil naturligvis blive krediteret, så du betaler kun prisforskellen ved en opgradering.


XSmallsite webhotel

Billigt webhotel til statiske hjemmesider

Vi har et mindre webhotel til statiske hjemmesider i HTML, CSS og PHP, og hvor der kun er behov for en enkelt e-mailadresse.


Mediumsite webhotel

Mediumsitet kommer med vores backup og er derfor minimums valget, når der skal hostes noget af betydning og hvor ændringer tit sker.

Daglig backup

Vi tager dagligt backup af både dine hjemmesidefiler og din database. Backuppen opbevares i 30 dage, så du altid kan gå tilbage til en tidligere version, hvis noget går galt – uanset om det skyldes en fejlslagen opdatering, en slettet fil eller andre uforudsete hændelser.

Vores backup medregnes ikke i dit forbrug.

Adgang til backup

Du har direkte adgang til din backup via SFTP eller FTPS. Det betyder, at du selv kan hente filer eller hele mapper fra backuppen, når du har brug for det – hurtigt og uden at skulle vente på supporten.

Cron jobs

Med et Medium- eller Largesite webhotel er det muligt at opsætte cron jobs til afvikling ned til hvert 10. minut, eller f.eks. en gang om måneden. Det gøres nemt via kontrolpanelet, og der kan opsættes lige så mange cron jobs du har brug for.


Largesite webhotel

Largesitet er vores bedste webhotel. Det har flest ressourcer og størst kapacitet, inklusiv værktøjer som er efterspurgt af udviklere.

SSH

med bl.a. PHP, wp-cli, git, composer, npm, curl & rsync

Med et Largesite har du eller din udvikler også hurtig og sikker SSH-adgang til webhotellet, og hvor en række værktøjer er forudinstalleret og kan bistå med udviklingen og vedligeholdelse af hjemmesiden.

Forbind f.eks. via Cursor direkte til ssh.netsite.dk og arbejd direkte på siden eller gendan direkte vores backup med rsync.

Litespeed

Når du har et Largesite webhotel, kan du i samarbejde med Netsites support, skifte fra webserver fra Apache til Litespeed, hvor der bl.a. kan gøres brug af Litespeeds caching plugin til WordPress – Dette oveni Largesitet sikrer lynhurtig afvikling af selv de tungeste hjemmesider.

Hurtigste webservere

Med et Largesite tildeler vi dig ekstra mange systemressourcer, så din side kan håndtere et stort antal af samtidige besøgende. Samtidig afvikles Largesitet eksklusivt på Netsites hurtigste Single Thread Performance-servere, hvilket er grundlaget for at opnå den hurtigste PHP-afvikling – PHP som bl.a. bruges af WordPress.


Netsite Support
Hej, hvad kan jeg hjælpe dig med?