Flyt WordPress mellem webhoteller med Duplicator

Denne guide viser, hvordan du flytter en eksisterende WordPress-hjemmeside mellem to webhoteller hos Netsite ved hjælp af Duplicator. Metoden virker også, hvis du skifter domæne.

Forudsætninger

  • WordPress virker på det gamle webhotel (kilde) og at du har administrator-login.

  • Der er ledig plads på det nye webhotel (mål). Se evt. serverplads.

Tip

Har du brug for en midlertidig adresse inden domænet peger på det nye webhotel? Brug midlertidig URL.

Trin 1: Installer og forbered Duplicator på det gamle webhotel

  1. Log ind i WordPress på kilde-siden.

  2. Gå til Plugins → Tilføj nyt og søg efter "Duplicator" af Syed Balkhi. Installer og aktiver.

  3. Gå til Duplicator → Backups → Create New.

  4. Klik Next og afvetning scanning af din side og klik på Build. At "PHP Open Base Dir" er 'ON', kan ignoreres.

  5. Når pakken er bygget, download begge filer:

    - installer.php

    - arkivet (.zip eller .daf alt efter version)

Vigtigt

Fjern eventuelle caching-plugins midlertidigt før du bygger pakken, og sørg for at rydde cache. Det mindsker risikoen for fejl under import.

Trin 2: Klargør det nye webhotel

Du kan enten uploade til roden på dit domæne eller til en undermappe.

  1. Log på netsite.app hvor en ny FTP-adgangskode kan sættes via hovedmenupunktet Hjemmeside til venstre, og så FTP i dropdown-menuen til højre for domænet det drejer sig om.

  2. Forbind med FTP. Se guides: FTP server og Webbaseret filhåndtering (File Manager).

  3. Upload installer.php og arkivet til mål-mappen (typisk roden, dvs. i /web).

  4. Opret en database via hovedmenupunktet Database til venstre og notér:

    - Databasenavn

    - Brugernavn

    - Adgangskode

    - Server/host (Værtsnavn)

Trin 3: Kør Duplicator installer på det nye webhotel

  1. Åbn https://ditdomæne.dk/installer.php i din browser. Brug evt. midlertidig URL.

  2. Accepter licens og validering.

  3. Indtast databaseoplysninger fra Trin 2 og vælg "Remove All Existing Data" hvis mappen allerede indeholder filer/data, der må overskrives.

  4. Kør "Test Database" og derefter "Next" for at importere.

  5. Under "Update Data" bekræft URL, Path og Title. Justér hvis du flytter til nyt domæne.

  6. Afslut installeringen og log ind i WordPress på den nye lokation.

Trin 4: Efterbehandling

  1. Log ind i WordPress (mål) og gå til Indstillinger → Permalinks → Save for at genopbygge links.

  2. Ryd cache (evt. i cache-plugin eller CDN) og kontroller forsiden og kritiske undersider.

  3. Kontrollér at billeder og filer loader korrekt. Hvis ikke, kør en søg/erstat af gamle URL'er med et relevant plugin.

  4. Tjek at wp-config.php ikke indeholder gamle hardcodede URL'er.

  5. Slet installer.php og Duplicator-backupfilen fra serveren, når alt virker.

Sikkerhed

Lad ikke installer.php eller backup-arkivet ligge offentligt tilgængeligt. Begge filer slettes dog efter vellykket flytning.

Alternativer

  • Brug vores 1-klik WordPress installation for en ny, ren installation og importér indhold bagefter.

  • Kontakt os, hvis du ønsker professionel hjælp til flytningen.

Netsite Support
Hej, hvad kan jeg hjælpe dig med?