Gå til kurv

Gmail.com – Tjek e-mails fra andre konti (udgået)

Google fjerner i januar 2026 muligheden for at hente e-mails fra andre konti via POP3 i Gmail.com. Funktionen "Tjek e-mails fra andre konti" forsvinder derfor. Læs Googles officielle meddelelse.

Dine alternativer

Nu hvor Google fjerner denne funktionalitet, har du to muligheder for at tilgå din e-mail.

Alternativ 1: Brug Netsites platform (anbefalet)

Med dit webhotel hos Netsite har du allerede adgang til en komplet e-mailløsning:

  • Webmail: Tilgå din e-mail via browseren på webmail.netsite.dk – en moderne webmail med alle de funktioner du har brug for.

  • Mobilapps: Opsæt din e-mailadresse på din smartphone eller tablet via den indbyggede e-mail-app. Se vores guides til opsætning.

  • E-mailprogrammer: Brug programmer som Outlook, Thunderbird eller Apple Mail på din computer. Se vores guides.

Fordele ved at bruge Netsites platform

  • Dine e-mails forbliver i Danmark, sikkert forvaltet i vores infrastruktur

  • Vi kan yde fuld support på både ind- og udgående e-mails

  • Ingen afhængighed af tredjeparts tjenester

  • Inkluderet i dit webhotel uden ekstra omkostninger

Alternativ 2: Google Workspace (betalt løsning)

Ønsker du at benytte Gmails interface og funktioner med din egen e-mailadresse, kræver det et betalt Google Workspace-abonnement (tidligere G Suite).

Med Google Workspace kan du:

  • Bruge din egen e-mailadresse (@ditdomæne.dk) direkte i Gmail

  • Få adgang til alle Gmails funktioner, herunder avanceret spamfiltrering og søgning

  • Integrere med andre Google-tjenester som Kalender, Drev og Meet

Bemærk

Med Google Workspace modtager dine e-mails direkte til Googles infrastruktur, hvor deres betingelser er gældende. Din e-mail hostes ikke længere hos Netsite, og vi kan derfor ikke yde support på selve e-mailen.

Ofte stillede spørgsmål

Ifølge Google forbliver alle e-mails, der allerede er hentet til Gmail, i din Gmail-konto. Du mister ikke de e-mails, der blev synkroniseret før funktionen blev fjernet.

Nej, den udgående mailserver-funktion (SMTP) var knyttet til POP3-opsætningen og er ligeledes fjernet. Ønsker du at sende fra din egen e-mailadresse, skal du bruge enten Netsites webmail, et e-mailprogram, eller opgradere til Google Workspace.

Google nævner videresendelse som et alternativ, men vi fraråder dette. Automatisk videresendelse til Gmail kan give leveringsproblemer på grund af moderne spamfiltre og afsenderdomæners sikkerhedsopsætninger (SPF, DKIM, DMARC).

Netsite Support
Hej, hvad kan jeg hjælpe dig med?