Gmail-appen til Android
Du kan opsætte og bruge din e-mailadresse i Gmail-appen til Android.
Opsætningsguide
Udgangspunktet for denne trin-for-trin guide er Android version 13, og forudsætter du bruger et af vores webhoteller.
Start Gmail-appen og vælg + Tilføj en mailadresse - Har du allerede en e-mailadresse opsat i programmet vælges i stedet Indstillinger via de tre vandrette streger til venstre i toppen af appen, og herunder Tilføj konto.
Under Konfigurer mail vælger du Anden.
Indtast din e-mailadresse under Tilføj din mailadresse og tryk på Manuel konfiguration.
Til spørgsmålet Hvilken slags konto er dette? vælger du Personlig (IMAP).
Indtast e-mailadressens adgangskode og klik på Næste.
Her under Indstillinger for indgående server skal der indtastes:
Server: mail.netsite.dk
Tryk på Næste.
Under Indstillinger for udgående server skal der indtastes:
SMTP-Server: smtp.netsite.dk
Tryk på Næste.
Under Kontoindstillinger vil der være forudfyldt Synkroniseringshyppighed hvert 15. minut, og sat hak i Giv mig besked ved nye mails, Synkroniser mails for denne konto og Download vedhæftede filer automatisk, når forbundet til Wi-Fi - Indstillinger du ikke behøver at ændre på - Tryk på Næste.
Sidste trin - Under Din konto er konfigureret, og der er mail på vej kan du angive et kontonavn (er forudfyldt med din e-mailadresse) og du kan skrive Dit navn, hvilket anbefales - Tryk på Næste.
Indstillingerne til ind- og udgående mailserver
Tryk på Indstillinger via de tre vandrette streger til venstre i toppen af appen, og herunder den respektive e-mailadresse.
Scroll ned i bunden, hvor der under Serverindstillinger findes henholdsvis Indgående indstillinger:
Og udgående:
Ovenstående i forhold til valget af SSL/TLS og relevante porte, har Gmail-appen valgt - STARRTLS og port 143 (indgående) og port 587 (udgående) vil også virke.