Standard DNS-opsætning for webhoteller

Denne artikel viser dig alle de DNS-poster, du skal bruge, hvis du vil benytte et Netsite webhotel til din hjemmeside og/eller e-mail, men har din DNS-opsætning et andet sted – eller hvis du ønsker at tilpasse din DNS hos os.

DNS (Domain Name System) oversætter dit domænenavn til IP-adresser og dirigerer trafikken til de rigtige servere. En korrekt DNS-opsætning er afgørende for, at både din hjemmeside og e-mail fungerer problemfrit.

Hvornår har du brug for denne DNS-vejledning?

Du har typisk brug for denne vejledning, hvis:

  • Du har et domæne hos en anden udbyder, men vil bruge Netsite til hosting af hjemmeside og/eller e-mail.

  • Du skal flytte eksisterende services fra en anden hostingudbyder til Netsite.

  • Du har en IT-politik, der kræver, at DNS-opsætningen skal være et bestemt sted.

  • Du administrerer DNS gennem en tredjepart (f.eks. Cloudflare, anden hostingudbyder eller egne navneservere).

Hvis du allerede bruger vores navneservere, behøver du ikke at tilføje de manuelle DNS-poster i denne artikel – de bliver automatisk konfigureret for dig i kontrolpanelet ved oprettelse.

Vi anbefaler, at du bruger vores navneservere til DNS-opsætningen for dit domæne.

Når du bruger vores navneservere, får du glæde af vores infrastruktur, som sikrer stabil drift af dit domæne. Du har altid fuld kontrol over DNS for dit domæne via kontrolpanelet, og vores supportteam står klar til at hjælpe dig.

Fordele ved at bruge Netsites navneservere

Der er flere fordele ved at bruge vores navneservere frem for at administrere DNS et andet sted:

Servicegaranti og support

  • Komplet serviceansvar: Vi kan garantere, at alle services fungerer optimalt, da vi har fuld kontrol over hele kæden.

  • Bedre fejlfinding: Ved problemer kan vores support hurtigt identificere og løse DNS-relaterede issues, da vi har direkte adgang til alle indstillinger.

  • Hurtigere support: Du behøver ikke koordinere mellem forskellige udbydere – vi håndterer det hele.

Automatiske opdateringer og forbedringer

  • Automatiske ændringer: Vi kan automatisk tilføje eller justere DNS-poster på dit domæne, når vi introducerer nye services eller forbedringer.

  • Fremtidige sikkerhedsfunktioner: Vi implementerer løbende nye DNS-record-typer og sikkerhedsfunktioner, som automatisk bliver tilgængelige for dine domæner.

  • Optimering uden indsats: Din DNS-opsætning bliver automatisk optimeret, når vi udruller forbedringer på vores platform.

Centraliseret kontrol

  • Alt ét sted: Du administrerer både hosting og DNS gennem samme kontrolpanel.

  • Konsistent opsætning: Mindre risiko for fejl, da indstillingerne koordineres automatisk.

  • Enkel administration: Ingen behov for at holde styr på forskellige login og platforme.

Avanceret sikkerhed inkluderet

  • DNSSEC aktiveret som standard: Alle domæner får automatisk DNSSEC-signering, som beskytter mod DNS-manipulation og forgiftning.

  • Automatiske sikkerhedsopdateringer: Vi holder løbende DNSSEC-nøgler og andre sikkerhedsfunktioner opdateret.

  • Professionel infrastruktur: Vores DNS-servere er konfigureret efter bedste praksis for sikkerhed og ydeevne.

Du bruger allerede vores navneservere, når du registrerer domæner og opretter webhoteller hos os, men du bestemmer naturligvis selv, hvor du vil have din DNS-opsætning. I nogle tilfælde ønsker man ikke at flytte et domænenavn til os, og i andre tilfælde kan det være et krav eller en politik, at DNS skal være ét bestemt sted.

Hvis du ikke skal have din DNS-opsætning hos os, men skal bruge et webhotel hos os til e-mail og/eller hjemmeside, kan du her se de gældende DNS-poster for vores webhotel-platform.

Bemærk

Er du usikker på at lave DNS-ændringer, bør du altid tage kontakt til supporten hos det firma, hvor du har din opsætning. Det kan f.eks. være, at vores records her skal flettes sammen med allerede eksisterende records – især relevant for SPF.

E-mail DNS-poster

HostTypeVærdiPrioritetTTL
 MXmx.netsite.dk086400
autoconfigCNAMEautoconfig.netsite.dk-86400
netsite1._domainkeyCNAMEnetsite1._domainkey.netsite.dk-86400
netsite2._domainkeyCNAMEnetsite2._domainkey.netsite.dk-86400
_dmarcCNAMEdmarc.netsite.dk-3600
 TXTv=spf1 include:spf.netsite.dk ~all-3600
_autodiscover._tcpSRV0 443 autodiscover.netsite.dk086400

Hjemmeside DNS-poster (ved ekstern DNS)

HostTypeVærdiTTL
 A185.224.18.2086400
wwwA185.224.18.2086400

Hjemmeside DNS-poster (kun ved brug af Netsite DNS)

HostTypeVærdiTTL
 A185.224.18.1886400
wwwA185.224.18.1886400
Vigtigt

For at få HTTPS til at slå igennem, er det vigtigt, at både domænet med og uden www peger på den korrekte IP-adresse. Det kan tage et par timer, før ændringerne træder i kraft.

Netsite Support
Hej, hvad kan jeg hjælpe dig med?