Gå til kurv

Klaviyo DNS opsætning

Klaviyo er en e-mail marketing platform, der bruges til at sende nyhedsbreve, automatiserede e-mails og marketingkampagner. For at få det bedste ud af Klaviyo, bør du opsætte dit eget domæne som afsenderdomæne (branded sending domain), så dine e-mails fremstår som sendt direkte fra dit domæne.

Før du begynder

Opsætningen kræver vores DNS Service eller et af vores webhoteller. Du er også velkommen til at kontakte vores support, så hjælper vi dig med opsætningen.

Opsæt dit domæne til Klaviyo

Vejledningen her bruger Dynamic routing, som er Klaviyos anbefalede opsætning. Ved Dynamic routing delegerer du et sending-subdomæne (typisk send.eksempel.dk) til Klaviyos navneservere, så de selv styrer DKIM, return-path og øvrige afsender-poster på subdomænet.

Trin 1: Tilføj domæne hos Klaviyo

  1. Log på Klaviyo.

  2. Klik på dit firmanavn nederst til venstre og vælg Settings.

  3. Vælg Domains i menuen.

  4. Klik på Add Domain.

  5. Bekræft at dit root-domæne er korrekt (f.eks. eksempel.dk).

  6. Klik Next.

  7. Indtast et subdomæne under Sending domain. Det mest almindelige er send, så afsenderdomænet bliver send.eksempel.dk.

  8. Ved Routing vælger du Dynamic.

  9. Vælg om du vil tilføje en DMARC-record (anbefales for at opfylde Gmail og Yahoos krav til afsendere).

  10. Vælg Set up manually for at se de DNS-poster, du skal oprette.

Trin 2: Opret DNS-poster hos Netsite

Klaviyo genererer 4 NS-poster til sending-subdomænet og 1 TXT-post til rod-domænet. Posterne vil se ud som følgende (værdierne for NS-posterne er altid de samme, mens API-nøglen i TXT-posten varierer for hver konto):

Post-typeVærtVærdi
NSsend.eksempel.dkns1.klaviyo.com
NSsend.eksempel.dkns2.klaviyo.com
NSsend.eksempel.dkns3.klaviyo.com
NSsend.eksempel.dkns4.klaviyo.com
TXTeksempel.dkklaviyo-site-verification=DIN_API_NØGLE

Sådan opretter du posterne:

  1. Log på netsite.app med dit kundenummer.

  2. Klik på DNS i hovedmenuen til venstre.

  3. Vælg det domæne, du vil opsætte.

  4. Klik på Tilføj post og opret hver af de 4 NS-poster med værdierne fra Klaviyo. Alle 4 har samme Navn (sending-subdomænet) og hver sin Værdi.

  5. Opret TXT-posten på rod-domænet (lad feltet Navn være tomt).

Bemærk

Har du i forvejen andre DNS-poster på sending-subdomænet (f.eks. en gammel A- eller CNAME-post fra en tidligere opsætning), skal de slettes, før NS-posterne kan oprettes. Læs mere i vores guide til NS-poster for subdomæner.

Trin 3: Verificer domænet hos Klaviyo

  1. Gå tilbage til Klaviyo.

  2. Klik på Verify for at starte verifikationsprocessen.

  3. Når posterne er verificeret, klikker du på Apply Domain.

Det kan tage op til 48 timer, før DNS-ændringer træder igennem, men typisk sker det væsentligt hurtigere.

Tilføj DMARC (valgfrit, men anbefalet)

Hvis du valgte at tilføje en DMARC-record, genererer Klaviyo følgende TXT-post:

Post-typeVærtVærdi
TXT_dmarc.eksempel.dkv=DMARC1; p=none;

Opret denne post på samme måde som de øvrige DNS-poster.

DMARC hjælper med at beskytte dit domæne mod misbrug og er et krav fra Gmail og Yahoo for afsendere, der sender store mængder e-mail.

DNSSEC og det delegerede subdomæne

Når du delegerer send.eksempel.dk til Klaviyos navneservere, ligger det delegerede subdomæne uden for Netsites DNSSEC-kæde. DKIM- og øvrige poster inde i subdomænet signeres af Klaviyo, hvis de understøtter DNSSEC på deres navneservere. Rod-domænet og alle dine øvrige DNS-poster er fortsat DNSSEC-signeret af os.


Reference: Klaviyo Help Center - How to set up a branded sending domain

Ofte stillede spørgsmål

Ved Dynamic routing delegerer du hele sending-subdomænet til Klaviyo via NS-poster, og Klaviyo styrer derefter selv DKIM, return-path og øvrige afsender-poster på subdomænet. Ved Static routing opretter du i stedet CNAME-poster, som peger på Klaviyos servere. Dynamic er Klaviyos anbefalede opsætning, fordi det fjerner behovet for manuel opdatering af enkelte poster.

Det anbefales, da Gmail og Yahoo kræver DMARC for afsendere, der sender store mængder e-mail. Uden DMARC risikerer du, at dine nyhedsbreve ender i spam.

Slet den gamle post (f.eks. en CNAME fra en tidligere Static-opsætning), og opret NS-posterne bagefter. Du kan slette og oprette i samme arbejdsgang, hvis du vil undgå et kort mellemrum uden DNS. Se NS-poster for subdomæner for reglerne.

Ja. Du sletter blot de 4 NS-poster på sending-subdomænet og opretter CNAME-posterne, som Klaviyo beder om ved Static routing. Vær opmærksom på, at der kan gå op til 48 timer, før ændringen er slået igennem.