.at - Det østrigske domæne
.at er Østrigs landedomæne og signalerer, at du henvender dig til kunder i Østrig. Endelsen administreres af nic.at i Salzburg, som ejes af den almennyttige fond Internet Privatstiftung Austria. Ifølge nic.at er der omkring 1,5 millioner .at domæner (2026).
.at blev oprettet i 1988. Ifølge nic.at's egen historie fik den østrigske ansøgning et svar på ét ord fra internetpioneren Jon Postel, der dengang tildelte landedomænerne: "Done". Siden har .at været Østrigs fælles adresse på nettet, og du kan registrere et domæne med endelsen uden at have tilknytning til landet.
Sådan bruges .at
.at domænenavnet
Flere danske virksomheder har en østrigsk side under .at. JYSK driver sin østrigske webshop på jysk.at, og VELUX har velux.at, hvor det østrigske selskab oplyser, at det er ejet af VELUX A/S i Hørsholm. Også turisme bruger endelsen: det østrigske skiområde SkiWelt Wilder Kaiser har sin side på skiwelt.at, endda med en dansk udgave.
Derfor vælger nogen .at
Lokalt signal: Et .at domæne viser østrigske kunder, at siden er lavet til dem og ikke kun er den tyske side med en anden adresse.
Ingen østrigsk tilknytning: Alle kan registrere et .at domæne. Du behøver ikke bo i Østrig eller have et østrigsk selskab.
Korte navne: .at tillader domæner helt ned til ét tegn, så korte forkortelser kan være ledige.
Inden for EU: Østrig er med i EU, så EU's regler for databeskyttelse (GDPR) gælder for registret, ligesom i Danmark.
Hvad taler imod .at?
Kontaktdata offentliggøres for juridiske personer: Er registranten en juridisk person, f.eks. et ApS eller A/S, var navn og adresse allerede offentlige. Fra 1. oktober 2026 skal også e-mailadresse og telefonnummer vises. Brug derfor en fælles e-mailadresse og et omstillingsnummer. Fysiske personer, herunder enkeltmandsvirksomheder, vises ikke.
Telefonnummer er påkrævet: Siden 1. oktober 2026 skal registranten oplyse et telefonnummer.
Kun almindelige bogstaver i registrantoplysningerne: Navn og adresse skal skrives uden særlige tegn, så Søren bliver til f.eks. Soeren.
Et signal om ét land: .at signalerer Østrig. Sælger du også til kunder i Tyskland, kan et .de være et supplement.
Hvem accepterer registret?
nic.at accepterer alle registranter, også danske virksomheder og privatpersoner. Registranten skal oplyse en fysisk adresse, ikke en postboks, og et telefonnummer.
Siden oktober 2026 kontrollerer nic.at registrantoplysningerne. Hvis nic.at beder om at få dem bekræftet, starter fristen, når nic.at første gang henvender sig til registraren. Efter 14 dage kontakter nic.at også registranten direkte, men det giver ikke en ny frist, og efter 21 dage i alt holder domænet op med at virke. Er oplysningerne ikke bekræftet, og om nødvendigt rettet, inden for yderligere 30 dage, mister registranten domænet. Det gælder også, når oplysningerne er korrekte, men dokumentationen mangler.
Svar derfor hurtigt, hvis du bliver bedt om at bekræfte dine oplysninger. Vil du vide, hvilke andre endelser der har særlige krav, kan du læse om restriktive domæner.
nic.at afgør ikke tvister om retten til et .at domæne. Registret kan til gengæld blokere for, at domænet skifter registrant, mens tvisten behandles ved domstolene eller ved voldgift. Domænet virker fortsat imens.
.at ved siden af .dk?
Dit .dk domæne er fortsat din adresse i Danmark, og .at er et supplement, når du har kunder, forhandlere eller et selskab i Østrig. Østrig og Tyskland deler sprog, men hvert land har sit eget domæne, så sælger du til begge, kan du bruge .at ved siden af .de. Har du også kunder i Schweiz, er .ch det tilsvarende domæne dér, og vil du dække hele EU under én adresse, er .eu et alternativ.
Vil du se om dit .at domæne er ledigt? Brug vores domænesøger, så kan du se, om dit ønskede navn er ledigt.
Ofte stillede spørgsmål
Ja. nic.at accepterer alle registranter, også danske virksomheder og privatpersoner. Registranten skal oplyse en fysisk adresse og et telefonnummer.
Det afhænger af, om du er en juridisk eller en fysisk person. For juridiske personer som et ApS eller A/S vises navn, adresse, e-mail og telefonnummer. Fysiske personer, herunder enkeltmandsvirksomheder, vises ikke.
Fristen starter, når nic.at første gang henvender sig til registraren. Efter 21 dage i alt holder domænet op med at virke, og er oplysningerne ikke bekræftet inden for yderligere 30 dage, mister registranten det. Svar derfor hurtigt, hvis du bliver bedt om at bekræfte dine oplysninger.