Outlook 2013 guide

Outlook kommer med Office-pakken fra Microsoft og er et avanceret e-mailprogram, der bl.a. giver dig mulighed for kalender og opgavestyring. Hvis du kun har i sinde at bruge det til e-mailkommunikation, anbefaler vi Thunderbird som er gratis.

Outlook finder du i din start-menu og/eller i ‘Alle programmer’ under Microsoft Office.

Automatisk opsætning af din e-mail i Outlook

Guiden her tager udgangspunkt i version 2013 af Outlook, og forudsætter du bruger et af vores webhoteller.

  1. Klik på ‘Filer’ oppe til venstre
  2. Klik på knappen ‘Tilføj konto’ under ‘Oplysninger’.
  3. Indtast det navn (Dit navn) du ønsker at modtagere skal se når du sender dem en e-mail, din e-mail-adresse, og den tilhørende adgangskode to gange, som du har haft sat den via Mit Netsite. Klik på ‘Næste’.

    outlook-2013-automatisk-opsaetning

    Bemærk: Til spørgsmålet ‘Vil du tillade, at dette websted konfigurerer serverindstillinger for…?” svarer du ‘Tillad’.

  4. Er den automatiske opsætning succesfuld får du beskeden: “Din IMAP-mailkonto er konfigureret”.

    outlook-2013-succesfuld-imap-opsaetning

    Klik på ‘Udfør’ og kom i gang med din e-mail-adresse i Outlook.

    Bemærk: Hvis du f.eks. ønsker en POP3-opsætning af din e-mail-adresse skal sætte et flueben i ‘Rediger kontoindstillinger’ og klikke på ‘Næste’. I ‘Kontotype’ vælges ‘POP3′ i stedet for IMAP.

    Derudover skal du klikke på ‘Flere indstillinger’ og under fanebladet ‘Server til udgående mail’ sætte et flueben i ‘Server til udgående post (SMTP) kræver godkendelse’, og under fanebladet ‘Avanceret’ skal du indtaste port 587 i stedet for 25 for den udgående mailserver.

    Klik på ‘OK’ og ‘Udfør’ for at gemme POP3-opsætningen.


Brug for hjælp?