For langt de fleste er manglende betaling en forglemmelse. Derfor vil vi undgå lukning eller sletning af f.eks. hjemmeside eller domæne, da det kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte kunde. Derfor er en aktiv opsigelse nødvendig.
Hvordan opsiger jeg mit abonnement?
Det nemmeste og hurtigste er at opsige på Mit Netsite.
- Log på Mit Netsite med dit kundenummer og tilhørende adgangskode – Har du glemt din adgangskode, kan du få en ny her.
- Her bliver du præsenteret for en række hovedpunkter – Klik på knappen Abonnementer.
- Klik på X-knappen under kolonnen Ophør for det abonnement, som du ønsker skal ophøre. Står der en dato, er abonnementet allerede opsagt, og det er ophørsdatoen, som du ser.
Billedeksempel fra Mit Netsite:
Abonnementsoversigt med mulighed for ophør - Du vil efterfølgende kunne se i oversigten, at opsigelsen nu behandles af os – Når det bekræftes, vil du her kunne se dato for ophør.
Bemærk: Det er ikke muligt at opsige telefonisk.
Hvornår ophører mit abonnement?
Dit abonnement ophører med udgangen af din aktuelle abonnementsperiode, hvis det er blevet opsagt senest en måned før den følgende abonnementsperiode. Sker opsigelse senere, vil den følgende abonnementsperiode skulle betales og abonnementet ophører ved udgangen af denne periode.
Får jeg en bekræftelse på opsigelsen?
Ja, vi bekræfter altid opsigelser, så der ikke kan være tvivl omkring, om abonnementet er opsagt eller ej. Du kan først betragte abonnementet som opsagt, når vi har bekræftet det. Vi bekræfter opsigelsen til e-mail-adressen der er tilknyttet din konto hos os.
På bekræftelsen vil det fremgå, hvad du opsiger og hvilken ophørsdato det opsagte abonnement har. Har du skyldig saldo for dit kundenummer, vil saldoen ligeledes fremgå af bekræftelsen. Den kan du f.eks. betale saldo via Mit Netsite under Betaling.
Relaterede sider
Brug for hjælp?
- Chat –
- bogholderi@netsite.dk – Døgnet rundt
- +45 70 25 43 43
- Tweet til @netsite