Viewpoint Travel landede sikkert hos NETsite
Viewpoint Travel (VP Travel) designer delegationsrejser, ferier og studieture til f.eks. Japan, Kina, Europa, Rusland, Ukraine og Nordamerika.
Peter Schlüter, kommunikationskonsulent samt it- og webansvarlig for rejsebureauet, udtaler:
”VP Travel har behov for hurtig afvikling af open source-portaler (Joomla) og mulighed for at anvende en ekstern betalingsgateway (ePay). Vi overvejede derfor at bruge en dedikeret server.
Men efter en omfattende research nåede vi frem til, at en virtuel server var den allerbedste løsning, og det har givet gevinst, både ud fra et teknisk og et økonomisk perspektiv.
Vi havde nogle spørgsmål til tilpasningen, men de var få, og vi fik en førsteklasses support med en uovertruffen responstid fra NETsite. Det giver mig tryghed i det daglige som web-administrator.
En virtuel server giver en høj grad af sikkerhed. Kunderne er hermetisk adskilt. Vi har en række nichesites og underportaler til vptravel.dk, og med administrationsmodulet fra NETsite har vi bare én indgang til dem alle. Vi kan løbende tilpasse kapaciteten efter vores behov, uden at det koster noget.
Vi har fået masser af funktionalitet i en virtuel serverløsning. Med NETsite har vi ikke behov for en it-afdeling, man kunne sige, at vi har outsourcet vores it-kompetencer, og det til en meget fornuftig pris. I øvrigt var jeg overrasket over, hvor hurtigt det hele var oppe at køre, efter vi havde valgt løsningen. Der gik et par timer, så kunne vi flytte ind.
Brugerinterfacet er let at betjene, og det er vigtigt, fordi vi selv står for den daglige vedligeholdelse og administration af hjemmesiden.
Vi betaler ikke for et dyrt serviceabonnement hos en dedikeret server, hvor der er 24-timers service. Vi har foretaget en risikovurdering: vi godt kan vente en time med at få kontakt til supporten. Men hvis vi har et problem, kontakter vi NETsite på telefonen og undgår dermed de misforståelser, som en mail-support kan medføre.
Ofte lover webhostingfirmaer en masse, de ikke kan levere, hvilket først viser sig, når problemerne opstår. Teknikkerne aner ikke, hvad der skal gøres for at løse problemet. Det gør sig især gældende i open source-miljøer, hvor der kræves stor indsigt i SQL og PHP mv. NETsite har al den fornødne viden og indsigt.
Jeg er faktisk ved at lægge min private hjemmeside (peterschluter.dk) over på NETsite – det gør man kun, hvis man virkelig er tilfreds med en leverandør.”
Peter Schlüter, kommunikationskonsulent samt it- og webansvarlig, VP Travel

Bestilling