Telefonsupport lukket torsdag d. 28/6 og fredag d. 29/6

25. juni 2012

Vores telefoniske support vil være lukket torsdag den 28/6 og fredag den 29/6. I den forbindelse vi vil derfor bede dig om at oprette en sag hos os, hvis du står med en supporthenvendelse. Det sker ganske enkelt ved at sende en e-mail til support@netsite.dk, hvorved en sag på din henvendelse bliver oprettet i vores helpdesk.

Hvis du allerede har været i kontakt med os før på e-mail, er det præcist samme koncept du vil opleve. Du vil, når vi har modtaget din e-mail, modtage et autosvar som bekræfter at din henvendelse er modtaget, og dernæst et rigtigt svar fra en af vores helpdesk-medarbejdere. Du må naturligvis meget gerne tilføje til e-mailen, i hvilket omfang at henvendelsen haster.

Hvis du har generelle spørgsmål, eller har du brug for at tale med vores bogholderi, er det stadig muligt de pågældende dage via 70 25 43 43 fra kl. 9-17.

POP3 eller IMAP – Hvad skal der vælges?

5. december 2011

Skal en e-mail-adresse opsættes som en POP3- eller IMAP-konto? Og hvad hvis opsætningen laves på en mobiltelefon? Det er spørgsmål vi løbende får, og som vi nu også giver svar på her på bloggen. Som udgangspunkt anbefaler vi altid, at en e-mail-adresse opsættes som typen IMAP og det er af hensyn til fordelene.

Den praktiske forskel på POP3 og IMAP ligger i hvordan mails håndteres, når man via et e-mail-program, modtager og sender mails. Opsættes din e-mail-adresse som POP3, downloades mails til din computer ved ‘Send/Modtag’, og herefter slettes de på serveren. I det setup, gemmes også dine sendte mails lokalt på computeren, og det er dermed det eneste sted dine mails findes. Det betyder endvidere, at du ikke kan se dem når du er på farten, f.eks. via din mobiltelefon eller via webmail fra en anden computer.

Foretrækker du POP3, bør du helt klart have din egen backup-rutine, for ikke pludselig at havne i en situation hvor du mister alle dine mails. Det kan ske ved en harddisk der går i stykker, software-fejl og i værre tilfælde af brænd eller tyveri. Uanset grunden, er det en sikring man bør tage sig eller have, og man sikrer nemt sine mails ved at vælge IMAP fremfor POP3.

Vælger du IMAP opsætningen, så forbliver dine mails på serveren, og i vores infrastruktur, og via dit e-mail-program laver du interaktioner med dem. Dermed er der altid backup af mails i henhold til vores rutiner, hvilke er daglige og dine e-mails, sendte og modtaget, kan ses via alle dine enheder eller ved at tilgå webmail. Dermed kan e-mail-adressen, opsat som IMAP, også deles blandt flere brugere eller flere computere, hvis det er dit setup. På en mobiltelefon vælges også IMAP fremfor POP3, således at du ingen enheder har der downloader mails og sletter dem fra serveren.

Populære og almindelige e-mail-programmer som Outlook, Windows Live Mail osv., kan alle håndtere POP3 og IMAP, men vi anbefaler programmet Thunderbird som især egner sig til håndtering IMAP-konti, og som kan bruges på Windows, Mac og Linux. På vores nye hosting-platform tilmed, hvor 2.0 sites placeres, er der også en DNS record, der automatisk sørger for en e-mail-adressen opsættes I Thunderbird efter vores anbefalinger, inkl. kryptering. Du skal blot indtaste dit navn, e-mail-adresse og valgte password.

Hvis du ellers har spørgsmål til ovenstående, eller et ønske om at ændre din nuværende POP3 opsætning, er du velkommen til at kontakte os. Besøg vores helpdesk for mere information om vores kontaktflader.

NETsite er flyttet til nye lokaler

22. april 2011

Vi er flyttet til ny adresse, hvilket officielt skete d. 1. april. Vores adresse er fremover:

Nyhavn 43 B, 1.
1051 København K

(Fax- og telefonnummer er uændret)

Det er ikke langt fra vores forhenværende beliggenhed på St. Kongensgade 62, hvor vi har haft vores daglige gang i lidt over 3 år, men hvor vi også med tiden fik behov for mere plads og bedre udviklingsmuligheder.

Begge dele har vi fået nu i kraft af vores nye kontor, hvor vi er godt i gang med at etablere os. Der bliver bl.a. bedre muligheder for fordybelse, hvilket har været meget efterspurgt i forbindelse med vores udviklingsprojekter, som er blevet et stort fokusområde for os.

Ydermere har vi fået mulighed for at indrette bedre mødefaciliteter, hvor vi i fremtiden vil invitere partnere på demonstration af f.eks. Mit NETsite og Open-Xchange.

Vores serverhosting er fortsat placeret hos Interxion i Ballerup og vores drift har naturligvis ikke været påvirket af flytningen.

Ny supportplatform – Zendesk

18. december 2010

Vi har i denne uge skiftet supportplatform fra Kayako’s eSupport til Zendesk. Forskellen vil være tydelig for dig næste gang du sender os en e-mail, men konceptet med oprettelse af sager på e-mail-henvendelser er ens.

Vi har i mange år brugt eSupport, men samtidig har vi længe kigget på Zendesk, da vi har søgt en række forbedringer til der er vores supportplatform. eSupport kommer også snart i en ny version, men vi har alligevel valgt Zendesk, som er en hosted løsning.

Helt naturligt udvikler vi ikke selv et supportsystem, da vi fokuserer vores ressourcer på udvikling af egne hosting produkter, og derfor er Zendesk også et rigtig godt valg. Det er blevet bedre og bedre det seneste år og vi har længe testet det, før vi nu endeligt har valgt at skifte til det. Det er på mange måder et komplet system, men som vi endnu ikke bruger fuldt ud.

For dig og for os betyder det vi nu har fået et endnu bedre system til kommunikation med hinanden, og hvor brugervenligheden er i top. Du kan fortsat sende os e-mails, som du plejer, og få oprettet sager på dem, og når du gør det bliver du automatisk bruger i vores nye helpdesk. Du kan også oprette dig som bruger uden at starte en sag, og deltage i vores forum, hvor du bl.a. kan komme med ønsker til vores produktudvikling.

Når du er bruger har du en komplet oversigt over dine sager, og du kan se om de er tildelt en support-medarbejder, selv angive at en sag er løst, se historik på vores fælles korrespondance og meget mere. Vi håber du synes om forbedringen, og vil meget gerne have feedback på det, som du får det brugt – Især hvis der er uregelmæssigheder, eller noget du savner.

NETsite Helpdesk: https://helpdesk.netsite.dk/

Domæne-overvågning hos DK Hostmaster

18. august 2010

Når du via vores domæne-søgning får besked om et domæne du har søgt på er optaget, har du mulighed for direkte at lave et whois-opslag ved at klikke på spørgsmålstegnet [?] ud for det pågældende domæne. Herefter åbnes et popup-vindue, som i omfanget det er muligt, viser dig informationer om domænet og registranten.

Det sker ofte at vi bliver spurgt om hvordan registreringen så sikres af et optaget .dk domæne, når udløbsdatoen overskrides eller hvis den viser sig allerede at være overskredet. Dette er der specifikt en service til hos DK Hostmaster, som er det centrale register for alle .dk domæner, men der er et par detaljer, som er værd at vide:

Et domæne, om det er .dk, .com eller .eu, har altid en udløbsdato. At der er en udløbsdato, betyder nødvendigvis ikke at registranten har planer om at lade domænet slette og blive frigjort. Det er oftest et spørgsmål om der endnu ikke er betalt for næste periode, altså det evt. kommende år.

Specifikt for .dk domæner, så kan udløbsdatoen også overskrides, uden at domænet slettes. For .dk domæner gælder det, at betales en regning ikke for det kommende år, men er domænet aktiveret, så suspenderes det i en periode på ca. 3 måneder efter udløbsdatoen, og herefter sådan ca. slettes det af DK Hostmaster og bliver så ledigt for dig at registrere.

At skulle holde øje med det manuelt er naturligvis besværligt og derfor kan du på DK Hostmasters hjemmeside, skrive dig på en venteliste, hvor du oveni købet, kan se om der er andre der har gjort det før dig, og hvor du så er i en eventuel kø. Oftest er der ingen i kø, og så er det bare om at få skrevet sig på. Der er et årligt gebyr for at stå på ventelisten, men det er ikke meget at give ud, hvis det betyder eller øger dine chancer for at få sikret dit ønske-domæne.

DK Hostmasters venteliste: https://www.dk-hostmaster.dk/selvbetjening/venteliste/

Vi tilbyder nu domæneregistrering af .co domæner (Colombia)

22. juli 2010

Det colombianske ccTLD er nu tilgængeligt for alle virksomheder og enkeltpersoner at registrere. ccTLD står for country code Top Level Domain og er de domæneendelser man tildeler lande – f.eks. har vi .dk i Danmark.

Colombia har endelsen .co og det har vist sig at være yderst attraktivt, da der i sunrise- og landrush-perioderne blev gennemført næsten 40.000 domæneregistreringer og i dag er tallet allerede over 250.000, efter at have været frigivet til registrering for alle i kun 2 dage.

Sammenlignet med f.eks. .com domæner, hvor rigtige mange ord og navne er optaget, så er der nu muligheder med .co, for at finde nye og ledige domænenavne. .co giver også mulighed for kreative domæner i stil med .tv og .nu.

Du kan naturligvis registrere dit .co domæne hos os. Du gør det ved at søge på det via vores domæne-checker, hvor du enten kan vælge et webhotel med, URL pegning, DNS styring eller reservere det til senere brug. Prisen er 500,- inkl. moms for registreringen inkl. første års domæneafgift. Efterfølgende er prisen ligeledes 500,- pr. år.

Vil du have domænet tilknyttet til et allerede eksisterende webhotel, vælger du reservation til senere brug og nævner det i øvrige bemærkninger i din bestilling.

Den officielle globale hjemmeside for det Colombianske register: http://www.cointernet.co/

Brugerundersøgelse hos DK Hostmaster

15. juli 2010

DK Hostmaster har mellem den 28/4 og 21/5 afholdt en brugerundersøgelse på deres hjemmeside – Den har været for både registranterne (dig) og registratorerne (os), men de har fået et for spinkelt grundlag, at bedømme besvarelserne på, så nu fortsætter undersøgelsen.

Derfor anbefaler vi du deltager, hvis du har et eller flere .dk domæner. Det tager ca. 5 minutter at gennemføre og du starter undersøgelsen på det direkte link:

http://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=S6ZWCUA1169J

Nuværende resultat og kommentarer på undersøgelsen findes her.

Advarsel mod Domain Renewal Group

1. juli 2010

Hvis du i disse dage får eller har fået et brev med posten fra Domain Renewal Group, skal du blot smide det I papirkurven – For har du et internationalt domæne (f.eks. .com eller .org) registreret via os, er det fra NETsite du modtager en faktura på fornyelse og ikke fra dem.

Det som de gør i brevet, er at spille på udløbsdatoen, som et domæne altid har og så består deres koncept ellers i at forsøge at få dig til at betale for en flytning af domænet fra os til dem og til en meget høj pris. Der er altså tale om en flytning og ikke fornyelse af domænet.

De har så valgt et meget generisk navn og et navn der går på fornyelse, der får det til at fremstå officielt og i god mening med udløbsdatoen. Dine kontaktoplysninger får de ved at lave et WHOIS-opslag på dit domæne.

Vi sørger selvfølgelig altid for at forny din domæneregistrering, da det er vores job som din domæneadministrator. Hvis du har nogle spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte os.

Forbedring hos DK Hostmaster

11. juni 2010

Når du har registreret et .dk domæne og dermed har brugsretten til det, er du også blevet kunde hos DK Hostmaster, der administrerer alle danske domænenavne under .dk.  DK Hostmaster har den 9/6 gennemført en forbedring af deres selvbetjening. Det er via deres selvbetjening, at du bl.a. kan opdatere dine kontaktoplysninger for dine .dk domæner i stil med vores selvbetjening Mit NETsite.

Hidtil har det kun været muligt at bruge en 4-cifret pinkode, som værende adgangsgivende, men nu åbnes der op for egen personlige adgangskode på mindst 8 tegn. Senest den 1/9 2010 skal alle have valgt en egen personlig adgangskode, da muligheden for brugen af pinkode vil ophøre. Dette giver betydeligt større sikkerhed. Vi opfordrer derfor vores kunder, der har .dk domæner, at få lavet en personlig adgangskode hos DK Hostmaster.

Se https://www.dk-hostmaster.dk/selvbetjening/adgangskodepinkode/

Mit NETsite er nu tilgængeligt

2. juni 2010

Vi har nu lagt første version af Mit NETsite online. Du kan logge på med dit kundenummer og tilhørende password – Hvis det er første gang du logger på, vælger du at få tilsendt et password. E-mail-adressen er den vi har registreret under dit kundenummer. Kontakt os hvis du er i tvivl om hvilken det er.

Mit NETsite er din personlige side hos os – Her kan du få et overblik over dine abonnementer, betale fakturaer, se faktura- og indbetalingsoversigt, blive tilmeldt betalingsservice samt ændre dine kontaktoplysninger.

Det vil løbende blive udviklet og forbedret – Hvis du har nogle forslag eller oplever fejl, vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan her på bloggen følge med i de kommende tiltag under kategorien Mit NETsite.